3 x opvågning

Anmeldelse af: Nyt Liv, UxDxS, Smertegrænsens Toldere. Copenhell, 21. juni 2018

Så var der dømt opvarmning af den larmende art

Ja, det siger ikke så meget, at Copenhell serverer morgenmad i form af støj og larm af den gode art, men at udlevere hele tre (3!) bands på samme scene – Pandæmonium – som den første koncert af den officielle første dag af Copenhell 2018 var alligevel af en mundfuld, så selv syvsoverne i Malmø må være vågnet.

Det var nemlig hardcore af den brogede art og tonsende grindcore. Jeg havde måske forventningerne for højt sat op, for jeg troede faktisk, at alle tre bands ville optræde samtidig og lave et spektakulært støj-helvede til ære for det copenhellske publikum, men der var “kun” tale om en discount-koncert med hurtig changeover mellem hvert band, der fik knap en time at optræde i tilsammen.

Men sangenes længder taget i betragtning i disse genrer, var det måske meget passende.

Nyt Liv åbnede ballet og lød så pæne og polede, at det kunne have været deres udgivelse, de havde sat på anlægget. Det er faktisk ment som en ros i denne sammenhæng, for jeg kunne skelne sangene fra hinanden og nød lyden fra alle numre, hvilket skulle blive et problem for de efterfølgende bands.

Forsangeren sluttede mere eller mindre koncerten af med at træde ud blandt publikum og lige sparke den sidste søvn ud af øjnene på de sidste trætte mennesker. Så var vi lige ved at være vågne.

For skulle dem på de bagerste rækker stadig været lullet lidt i søvn fra dagen før og dens strabadser, så var UxDxS af den skole, der ville smadre alt i en radius af 66,6 kilometer for smaderens skyld. Man skal nok være til det, for på plade nyder jeg det, men det her støjende helvede (negativt ment) var da kun noget, der umiddelbart tiltalte punkerne fra Ungeren, der havde forvildet sig ind til (nok for dem) mainstream-Copenhell.

“Vi har tre sange tilbage!” Så nøs jeg, og så var det slut. Tak for dansen.

Som afrunding havde vi Smertegrænsens Toldere, der har velkendte producer/musiker Jacob Bredahl på spade. Som man så havde valgt at skrue så meget op, at guitarlyden fra begge guitarister udvandede lydbilledet, og dette suppleret med den buldrende bas gjorde, at vokalen forsvandt ud i intet.

Jeg skal dog påpege, at bandet nok havde tiltænkt, at der bare skulle afleveres en morgenmads-dessert, der bare skulle larme og udnytte tiden, for der var minus på interaktionsfronten, men pitten vågnede, og NU måtte Copenhell 2018 da være skudt i gang.

Starten – den officielle af slagsen i 2018 – blev åbnet på den mest støjende facon tænkeligt, som nok interesserede kendere, men som ikke efterlod et uforglemmeligt udtryk.

Herunder kan du se et galleri af alle tre bands fra Mark Stoumann: