Allans Hegn Extravaganza

Anmeldelse af: Allans Hegn Extravaganza, 01. september, Forbrændingen, Albertslund.

Weekenden skulle byde på et par koncerter med en håndfuld bands, så jeg besluttede at tage den relativt lange vej fra Bornholm til min base hos en kammerat i Hvidovre, hvor jeg landede torsdag aften.

Fredagen bød på Allans Hegn Extravaganza ved Forbrændingen i Albertslund, hvor Allan havde inviteret alle heavy-tosser til gratis koncert med mulighed for tilkøb af øl og pølser, so what’s not to like ? Programmet blev desværre reduceret grundet sygdom hos Horn, der ellers skulle have åbnet dagens bal, men den tjans faldt nu på Sunless Dawn, som fik lidt ekstra tid at spille, hvilket blandt andet gav plads til et nyt nummer.

Sunless Dawn
Med start omkring spisetid og stadig sol på himlen gik de fem unge teknikkere fra Sunless Dawn på scenen foran et lidt sparsomt publikum taget i betragtning af, at det var ganske gratis, og der var vel i omegnen af 100 publikummer tilstede, da de første toner bragede ud af højtalerne. Dette ville blive mit tredje møde med Sunless Dawn, hvor jeg første gang så den i Pumpehusets Byhave før Copenhell i ’16, hvor de spillede et ganske kort sæt. Siden har jeg selv haft dem på besøg på deres hjemø, Bornholm, hvor jeg dog også havde andre gøremål under arrangementet, så jeg så ikke det hele. Men nu skulle tiden være til at opleve en hel koncert med eksilbornholmerne, og jeg er glad for, at jeg tog den beslutning. Det var et oplagt band, der gik på scenen, dog lidt nervøse for, hvordan det nye nummer ville være at spille live for første gang. Der var ganske god lyd, så man kunne høre de fede elementer, der ligger i deres progressive, tekniske metal, og specielt når Michael og Christoffer fyrede deres twinleads af på guitarerne. Der er slet ingen tvivl om, at det er nogle teknisk dygtige musikkere, vi har med at gøre i Sunless Dawn, men med deres lange sange og til tider kringlede stykker, så er det svært at få indfanget de knap 100 publikummer så tidligt på aftenen, men for mig var det en rigtig god oplevelse at opleve et fuldt sæt fra ende til anden, hvor jeg både fik min favorit ”The Arbiter” samt et nyt nummer, som forsmag på den kommende plade. Det er absolut ikke sidste gang, at jeg tager turen fra Bornholm til Sjælland for at høre Sunless Dawn.

Billy Boy in Poison
Så var tiden inde til noget dødsmetal af den nyere slags leveret af Billy Boy in Poison, som jeg havde glædet mig meget til, da jeg aldrig havde oplevet dem live, men selvom det var tungt som betonklodser og Hjaltes vokal var fed, så blev det meste af koncerten for mit vedkommende desværre ødelagt af dårlig lyd, hvor guitarene var så mudret, at det hele flød sammen, og man ikke kunne skelne tonerne fra hinanden. Jeg ved ikke, om det var fordi, at lydmanden havde fået bundet betonklodserne til hænderne med for korte kæder til at kunne nå mixerpulten, eller om der var andre grunde. Men det var da folk foran, som havde en fest med lidt headbangin’ samt et par spæde forsøg på crowd-surfing, som mere lignede to portører på Hvidovre Hospital, der transporterer en syg patient frem og tilbage. Vi fik dog nummeret ”Iron Grip , som er første single fra det kommende album, INVOKER, og som der er videopræmiere på 8. september. Det bliver spændende med et nyt album, og jeg håber at fange Billy Boy in Poison på en aften engang i fremtiden, hvor den lydansvarlige ikke er lænket fast.

Blood Red Throne
Dette skulle blive ikke bare aftenens, men weekendens højdepunkt. Mit første møde med norske Blood Red Throne, der lovede old school deathmetal, og der var absolut ingen svinger i valsen. Der var fed lyd, der var fede riffs, fede solis, det var tungt, brutalt og fremragende med fed stemning fra start til slut. Det var NO BULLSHIT death metal, som i de gamle dage, når man besøgte Pumpehuset inden der gik nu-metal i den. På dette tidspunkt var vi vel oppe på et sted imellem 150-180, hvilket overrasker mig, da jeg havde forventet flere til et gratis arrangement og med vejret på den gode side. Jeg tænker, at københavnerne er for forvendte med metal tæt på, og så gider man ikke lige stige ind i linie B, som stort set kører lige til døren, hvilket er ærgerligt. Men os, der var tilstede, havde en fest med Blood Red Throne, hvor både de hurtige samt de tunge stykker havde folket med, og med Yngves vokal ledtes tankerne tilbage til 90’erne, hvor Chris Barnes brølede for Cannibal Corpse. Det var imponerende på mange områder, der var fed lyd, og ingen af dem var Johnny, eller var det Tommy Cash, og udover Yngves sprøde vokal, så imponerede han ved at både at kunne ”bange” eller lave headspin, alt imens han brølede. Vi fik numre som ”The Light, The Hate”, ”Homicidal Ecstasy” “Martyrized”, og “Unleashing Hell” plus en del flere. Jeg ved godt, hvad jeg skal fremover, hvis Blood Red Throne er i nærheden… De er et MUST SEE band fyldt med energy, kom bare afsted…

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne have lov til at takke Forbrændingen for den fornemme rundvisning af spillestedet, mange tak!

Bornholm over and Out.

Mærkater: , , ,

  • Ronnie Juel Larsen

    Ja det var fedt. Som altid når Blood Red Throne spiller.. Så er det bare med at møde op på Loppen i næste måned næste gang de spiller!