Alice Cooper

Anthrax uden pis

-

Anmeldelse af Anthrax, Pumpehuset, 11. juli 2016

De amerikanske thrash-veteraner ANTHRAX leverede måske en af deres bedste koncerter på dansk jord nogensinde!

Som tiden nærmede sig koncertstart for Anthrax inde i den, skulle det vise sig, sydende varme i Pumpehusets anlæg, diskuterede et par af os før koncerten, hvordan det egentlig kunne være, at Metallica var stukket så meget af fra de andre af kvartetten kendt som “The Big 4”, der var arnebandsene for opståen af Thrash Metal tilbage i starten af 80’erne.

De fire tæller, hvis man skulle have sovet i timen, Slayer, Megadeth, Metallica og Anthrax. (Vi parkerer lige den stående debat om bands som Exodus og Testament for korthedens skyld i denne omgang). De nævnte bands var toneangivende for etableringen af den undergenre i Heavy Metal kendt som Thrash Metal, og medmindre man har sovet et helt semester væk i sin “Metal 101”, så ved man også, at Metallica ved mange lejligheder har bevist, at de er i stand til at sælge væsentlige dyre billetter og fylde større spillesteder ud, end tilfældet er for de andre tre (tilsammen).

Men denne aften i Pumpehuset i København kunne man godt skænke det en tanke, om det er elitær tænkning, mangel på udvidelse af sin mainstream metalliske interessesfære hos den gennemsnitlige dansker – eller noget helt tredje – som gør, at Anthrax ikke er blevet større, end de er nu hos den brede befolkning.

For magen til pragtpræstation på det københavnske spillested skal man da lede meeeget længe efter for at finde tilsvarende!

Bandet var i sit es, og som overskriften antyder, var der ikke så mange dikkedarer eller underlige fiksfakserier her: Det var Anthrax med tydelig spilleglæde med salveskuds-levering af deres hits og nye sange uden så mange afbrydelser.

Åbneren “Impaled” til den tidlige crowdpleaser i settet “Caught in a Mosh” og videre til “Medusa”. Det her bands brændte, eller i det her tilfælde dampede, af spilleglæde.

Tiden blev skruet tilbage til 1986 i vores lille københavnske sauna, hvor den stod på Thrash Metal i uforvasket vare, som havde tiden stået stille i 30 år!

Gennemsnitsalderen var høj blandt publikum, men intensiteten og glæden ved at se de gamle koryfæer, man også have forynget de fremmødte med omkring 30 år, hvor der blevet kastet horn og nikket hoveder, så varmen blev helt glemt.

Det var i sandhed en af Anthrax’ bedste optrædener herhjemme i nyere tid, og det selvom de da ikke er fesne til at optræde i DK såsom ved Copenhell tidligere, men der var bare den intense, dejlige stemning i Pumpehuset – selvom det var en mandag efter både nævnte Copenhell og Roskilde Festival.

Anthrax har måske ikke de samme medrivende/tilgængelige sange, der kan ramme æteren som Metallica, men de viste omtalte band denne aften, at man sagtens kan spille, som er man i sin ungdoms vår og just har smidt sin første plade på gaden og ser frem til modtagelsen.

(Der skal lyde en beklagelse over, at Impalers ikke får – en fortjent – anerkendelse med på vejen for deres opvarmning her. Af det, vi nåede at høre, kunne vi fornemme, at Metal A Day gjorde ret i at booke dem tilbage i februar som en del af vores “M.A.D. Nïght”. Alle informationer sagde dog, at selve koncerten først startede kl. 21.00, men da klokken slog 20.58, havde bandet spillet deres sidste sang, og vi nåede kun at opleve de to sidste sange – men de fungerede så også upåklageligt! Vi ser frem til bandets næste plade)

Foto: Alex Buck

ANTAL STJERNER

Anthrax

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Anthrax, Pumpehuset, 11. juli 2016 De amerikanske thrash-veteraner ANTHRAX leverede måske en af deres bedste koncerter på dansk jord nogensinde! Som tiden nærmede sig koncertstart for Anthrax inde i den, skulle det vise sig, sydende varme i Pumpehusets anlæg, diskuterede et par af os...Anthrax uden pis