Anmeldelse af: BAEST. “Danse Macabre”. Udgivet: 17. august 2018. Century Media Records.

Trods, at varmen hamrer ned over lille Bornholm og resten af Danmark, så er der alligevel dans på programmet med danske BAEST, som smider deres første album, Danse Macabre, på gaden den 17. august. Den danske metal-hovedstad, Aarhus, spytter bands ud som skidt fra en spædekalv, og BAEST er et af disse. Med kun tre år på bagen, må man sige, at bæstet fra Aarhus har fået skudt godt gang i karrieren med en masse koncerter, festivaler og nu også udgivelsen af Danse Macabre gennem Century Media Records.

Danse Macabre er ikke jitterbug, men dødsdans, hentet fra det dybeste helvede, som om det ikke er varmt nok på overfladen. Vi er her ude i god gammel svenskerdød fra tidernes morgen, hvor folk som Robert Sennebäck, David Blomqvist, Nicke Anderson, L.G. Petrov herskede i bands som Entombed og Dismember. Nu har vi så danske BAEST, der er klar til at smadre dine ører med ”rådne” guitarer, tunge basgange, buldrende tønder og vokal fra et gammel, men ikke glemt, helvedes dyb.

På de godt 34 minutter på pladen får man skåret 8 ridser i flæsket, hvoraf åbningsnummeret, ”Crosswhore”, efter min mening er albummets stærkeste skæring. Det er tungt, hårdt og modbydeligt! Hvilket også er kendetegnet ved titelnummeret, ”Danse Macabre” der i sin gru dog samtidigt byder på en ganske smuk intro.

Til trods for de godt 34 minutter forvinder ganske hurtigt, så er der flere numre som ikke rigtigt hænger ved, men jeg tager dog mig selv i at starte skiven på ny og på ny og på ny… Jeg har lidt følelsen af, at jeg er blevet hypnotiseret af den makabre døsdans og lige skal være med en gang mere.

Det er generelt set et ganske godt debutalbum, set fra min side. Produktionen, synes jeg ikke, jeg kan sætte noget på, og opkomlingene fra Aarhus gør det godt på hver deres instrument, men alligevel savner jeg et eller andet for at komme helt op at ringe. Jeg har dog svært ved at sige, hvad jeg mangler, for jeg har jo hørt den igen og igen, og kommer helt sikkert til at høre den mange flere gange, da det varmer mit gamle hjerte, at unge fyre har lyst til at spille svenskerdød fra min ungdom.

Hvorom alting er, så synes jeg sgu, at I skal smide nogle gryn efter BAEST og ”Danse Macabre”, se dem live, hvilket også er på min to do-liste, men som bosat på Bornholm, så er der sgu ikke lige altid muligt at få det til at passe sammen, når de er i København eller omegn. Det kunne være, jeg skulle invitere Bæstet til at spille i min have, så kan jeg få det til at passe sammen – og der er plads til dans!

Selvom den stærkeste skæring efter min mening er ”Crosswhore”, så syntes jeg, I skal give sangen ”Vortex” her et lyt:

Bornholm, Over and Out!