Beskidte riffs blev til en ren triumf

Anmeldelse af: Dirt Forge, m.fl., Studenterhus, Odense, 16. februar 2018

En grå fredag aften i Odense endte i triumf, da tre meget forskellige bands spillede op til dans på Studenterhus Odense.

På sådan en seriøst kedelig fredag i februar, hvor vinden blæser, og temperaturene sniger sig ned under frysepunktet, kan enhver blive fristet til at blive hjemme under dynen med en romtoddy og en god bog at lune sig på. Men heldigvis vovede jeg mig alligevel ud af døren og hen til Studenterhus i Odense. Her var nemlig også lunt og dejligt og tilmed god musik og behageligt selskab. Og øl. Suck it, romtoddy!

Selvom koncerten denne aften konkurrerede imod en, i nogens øjne, større koncert på et andet spillested i Odense, var der dukket en pæn flok mennesker op, allerede da jeg ankom cirka 30 minutter før koncertstart. Så langt så godt. Og med Odense Pilsner til seks kroner i baren – desværre kun i begrænset antal – var stemningen i top fra starten.

Hadron
Første band på scenen var lokale Hadron, der efterhånden har spillet en del koncerter rundtomkring i Danmark. Stilen er udpræget oldschool doom, der både vækker minder om Black Sabbath, Deep Purple og Pentagram. Læg dertil, at forsangeren har en stemme, der jævnligt lyder henad Rob Halford, og du har en imponerende cocktail af det bedste metal fra dengang, mor var dreng.

Hadron spiller upåklageligt, og deres numre er også catchy langt hen ad vejen, så jeg stod og vippede med foden fra starten af koncerten til trods for, at jeg kun har hørt et par af deres numre før. Det eneste, jeg har at udsætte på Hadron, rent musikalsk er, at der ikke er den store variation i deres numre – men det kan jo også have sin charme.

Selvom det musikalske var helt på plads for Hadron, så fik denne koncert mig altså ikke helt op at ringe. Årsagen er, at bandet stadig kæmper lidt med at komme ud over den berømte scenekant. Det var en skam, for med lidt mere drive og publikumskontakt kunne det her have været en rigtigt god koncert. Nu blev den “bare” god.

Konvent
Sidst jeg var til koncert på Studenterhus Odense, var Konvent der også. Det var faktisk deres debutkoncert dengang, hvilket koncerten også bar præg af med den dertilhørende nervøsitet og akavethed fra bandets side. Her godt et år senere, og med en lang række koncerter under bæltet, er det et helt anderledes selvsikkert band, der står på scenen. Fra første strofe er hele bandet på, og de spiller som en velsmurt maskine, hvor det ene nummer glider let over i det næste, og forsangeren har publikums fulde opmærksomhed fra start til slut.

Allerede ved Konvents første koncert stod det klart, at bandet havde fuldt ud styr på det musikalske. Det har de stadig, og det er stadig doom-død med en knivspids black, der spilles. Det er helt igennem en fed oplevelse at se Konvent igen – jeg ville bare ønske, de havde spillet i mere end en halv time. Det gør de nok næste gang, så. Please.

Dirt Forge
Som rosinen i pølse-enden fik vi den udelte fornøjelse at opleve Københavns vel nok fineste sludge-doom-orkester: Dirt Forge. Med albummet Soothsayer fra sidste år i bagagen, og med en ordentlig portion fandenivoldskhed, viste de hurtigt, hvorfor de var hovednavn denne aften. Nok var de det mindste band rent mandskabsmæssigt, men de var uden sammenligning det band, der fyldte scenen og salen bedst ud.

Jeg har seriøst ikke en finger at sætte på Dirt Forges koncert denne aften. Alt klappede tilsyneladende for bandet: Lyden var noget nær perfekt (hvilket den egentlig også havde været under de andre bands), lysshowet sad i skabet, og energien var i top.

Dirt Forge spiller helt åndssvagt godt sammen, og den individuelle lyd og stil, hvert medlem bringer til bordet, skinner tydeligt igennem hele vejen. Yanniks bas er sprød, ond og brutal, og hans tilstedeværelse på scenen er på samme tid energisk og introvert, Alexanders guitar-riffs er kompromisløse og medrivende, og når han angriber mikrofonen, minder han om en blanding mellem James Hetfield og The Doof Warrior fra den seneste Mad Max-film. Mest imponeret blev jeg dog nok over trommeslageren Nicolai, der viste et overvældende teknisk overskud og jævnligt stjal billedet for mig – men det var en gruppeindsats fra hele bandet, der gjorde, at det her blev en ren triumf af en koncert. Intet mindre.

En stor tak herfra til alle tre bands for at gøre aftenen så fornøjelig og en kæmpe tak til Metal Mekka for, at de endnu engang havde arrangeret så fed en koncert i Odense.