Anmeldelse af: Aborted, m.fl. Pumpehuset, Kbh. 21. november 2018
Kulden havde lagt sit favntag over hovedstaden, det blæste køligt omkring Pumpehuset, og der var kulsort. Helvede var ankommet!
Og nej, jeg taler ikke om Copenhell i en vinterudgave, men om, at Aborted med sit dødsslæng, de har valgt at fællesbetegne “Hell Over Europe II”, var ankommet til den danske hovedstad for at flænse stedet i smadder.
Der var dømt teknisk dødsmetal, grinded død, “almindelig” dødsmetal og brutal slam death med fire orkestre denne aften, som havde lykkedes i at få åbnet den store scene op for et publikum, der var mødt talstærkt op for at hylde og støtte den tunge gren af heavy metal-stammen.
Cytotoxin
Første band på denne aften med i alt fire afarter af dødsmetal på scenen var Cytotoxin, som for mit vedkommende blev den mest positive overraskelse i den forstand, at jeg havde set halvdelen af de andre navne på plakaten før, men ikke dette band, og så plejer første navn på scenen sjældent at gøre så meget facon af sig, som disse gutter endte med at gjorde på mig.
Mens instrumenterne spillede en intro med en favnfuld teknisk død, så entrerede en gasmaske-maskeret person (forsangeren) med en mindre tønde med “atomaffald” i, hvilket blev et teatralsk gennemgående element i deres deres performance.
Dette tog dog aldrig fokus fra selve musikken, som virkelig understregede, hvorfor man finder de mest teknisk dygtige musikere blandt de klassiske udøvede, jazzede mennesker og så ved teknisk dødsmetal.
Den ene guitarist bjergdog mig så dybt med sin tekniske snilde, at jeg tror, hvis jeg havde blinket, jeg ville have misset flere samlede takter – og han ramte sjældent forkert!
Lyden sad skarpt det meste af deres korte performance igennem, der begyndte allerede lidt over klokken 19, og man begyndte efterhånden at købe deres konsensus om, at vi havde fået radioaktiv syge af dette band fra Tjernobyl (okay, de er fra Tyskland, men man levede sig virkelig ind i deres sceneperformance).
De her drenge kan blive til noget stort!
Benighted
Generelt var fremmødet imponerende allerede fra start, så der var en stor portion mennesker, allerede da næste navn, Benighted, gik på scenen.
Ved dette orkester var der mindre fokus på det tekniske element, og der sneg sig også et par melodier ind hist og pist, hvilket fik rette mit fokus mod, at leadguitaren fremstod relativt tydelig, hvilket var rart at opleve i dødsmetal-sammenhæng, hvor nogle liveperformances har en tendens til at mudre sig sammen, hvis ikke lyden er god – men den var 80 procent af tiden god denne aften i Pumpehusets store sal.
Benighted var lunefulde og nærværende, men deres musik efterlod ikke noget uudsletteligt udtryk på mig, for selvom det var skønt afvekslende af høre lidt melodi i aftenens overvejende brutalitet, så var deres sange ellers så simple, at der ikke var noget markant at bide mærke i. Medmindre man altså bare ville “danse” i pitten.
Dog sad alle sangene lige i skabet i deres ret så korte sæt, så en godkendt koncert uden at imponere.
Cryptopsy
Der var tale om indespærret gensynssglæde over at skulle se disse canadiske dødsmetallere igen, da jeg sidst, min sidste fysiske gestus med horn mod bandet blev kastet, havde foregået ved se dem optræde til fuld tilfredshed på den mindre scene gulvet under i Pumpehuset.
Jeg må sige, at jeg bestemt ikke blev skuffet, men niveauet var her ikke så højt, som jeg oplevede sidst, men – som de siger i sportsjournalistik: – bundniveauet var højt, og det var det allerede fra første blastbeat på tønderne fra anciennitets-præsidenten Flo og diskante skrål foran mikrofonen fra forsanger Matt.
Atter må jeg rette min opmærksomhed mod de dedikerede publikummer, der opførte sig som jord- og betonarbejdere på speed, der havde fået sat en deadline til 15 minutter senere at skulle have revet Cirkusbygningen ned via egen energiudladning.
Der er altså mellemstore kraft- varmeværker herhjemme, der må føle mindreværdskomplekser, hvis de kunne have set den symbiotiske energieffekt, der opstod mellem bandet og publikum denne aften.
Publikum blev, om muligt, endnu vildere længerevejs inde i Cryptopsys set, der bestod af både nyt og gammelt, og bandet vandt ifølge mine umiddelbare beregninger nyt terræn og nye fans denne aften, selvom deres optræden er set bedre.
Aborted
Når man går fra at være opvarmningsband til at være hovednavn foran tre andre bands, så får man både mere spilletid, mere plads på scenen og, per min vurdering, også liiige den tand bedre, rummelige og mere skarpe lyd at arbejde med.
Det passede vist belgiske Aborted perfekt, at de kunne udnytte scenepladsen med lige dele afhuggede hoveder og blodige skeletter, når der skulle slammes igennem med deres old school dødsmetal tilsat lidt grindcore, når vi lejede gennem alt fra det nyere Retrogore og TerrorVision til de gamle kendinge.
Og publikums begejstring var ikke til at tage fejl af! Deres energi sprang lige op over skalaen og leverede i samspil med bandets spillelyst et energibombardement, der må have givet genlyd og vækket sovende fugle i udlandet.
Der blev moshet, crowdsurfet og smilet igennem fra start til slut i Aborteds sæt, og jeg kan kun klappe mig selv på skulderen over, at jeg (atter) tog chancen for at opleve Aborted smadre Pumpehuset nye konkave udvækster på spillestedets gulv, når de fik slammet igennem.
Jeg glæder mig allerede til, at helvede rammer Danmark igen!
