Dårligt smadret punk

Chasing Gail “Wallet Condoms” 2015 (Indie release)

Der findes et udtryk med at sætte sig mellem to stole, og så findes der dem, der lander eklatant på halen, før de har fundet en skammel. Sådan en udgivelse har danske Chasing Gail udgivet.

Jeg var faktisk positivt overrasket. “Intro”’, den (åbenlyse) første sang, ruller ud af højtalerne, og jeg finder smilet frem. Det er god, dansk punk; ikke så poleret, at det bliver poppunk, ikke så skrabet en anti-produktion, at det bliver støjpunk. ‘Desværre’ begynder andet nummer “Socks and Sandals”, og så kommer vokalen, og så hører man produktionen, og så står jeg af.

Det burde måske give sig selv, når den københavnske trio p.t. har under 100 positive tilkendegivelser på det store sociale medie kendt som fjæsbogen, og at de ikke umiddelbart har andre udgivelser under bæltet. Men et sted skal man som bekendt begynde, og enhver knøs med et styresystem lidt stærkere end en Commodore 64 og som samtidig er indehaver af et jackstik, kan efterhånden  lave en produktion, som et større symfonisk orkester i det høje hårs 80’ere ville være misundelige af.

Bevares, på deres Facebook-profil angiver Rolf, Marius og Bjørn (som bandet består af), at de har været et smut forbi studiet og lavet denne første udgivelse. Men i så fald skal produceren da lige en tur tilbage på lydskolebænken.

Hvilken produktion?
Ak, ak, ak. Vokalen på “Wallet Condoms” lyder som noget, der er optaget i et andet rum, mens rytmegruppen har stået lige bag en ganske tynd væg. Det er HELT forkert at høre på. Atter, bevares, man kan have fundet en grel producer eller have haft lavvande i pengetanken, men gentagende gange laver bandet en ægte punkfinte, som jeg dog finder uomtvistelig utilsigtet: De spiller ikke synkront.

Det lader til, at trommerne vil mod Vejle, mens guitar og bass længes efter en ferie på solskinsøen Bornholm, Samtidig er vokalen faldet i søvn i Slagelse.

Halvvejs gennem pladen – ad flere forsøg – tog jeg mig (undskyld drenge) i at tænke: “Er den ikke snart slut?”

Jeg vil ikke være ubarmhjertig, og det kommer fra en gut, der selv har prøvet den hårde musikbranche og hurtigt blev skyllet ud med badevandet i en umenneskelig industri.

Derfor vil jeg gerne komme med to velmenende råd, så i Ikke drukner i punkrock-havet herhjemme, for I HAR potentialet til at udfylde et hul i den danske rockscene, hvis I spiller jeres kort rigtigt.

1) Forsøg at finde jeres egen lyd. Lad jer inspirere af jeres idoler, ikke forsøge at kopiere dem (Jeg aner noget Blink182 og SUM41 her på skiven?)

2) Flere tur i øveren, flere undergrundskoncerter og flere demooptagelser før I uddeler en halv-professionel udgivelse (førstehåndsindtrykket er som bekendt det vigtigste.)

Og så undlader jeg helt at kommentere på logoet med “The Shocker” som motiv (Metal A Day er selvfølgelig høvisk læsning, så udvidende må selv en tur på Google).