Anmeldelse af: Invocator, Store Scene, Tobakken, Made In Esbjerg d. 10/8-17.

De lokale gutter fra Invocator bevidste, at de til stadighed er Danmarks absolut bedste thrash-band!

(Foto: Arkiv, Mark Stoumann)

Invocator er et band, der har haft ufatteligt mange pauser, ja, man ved jo nærmest ikke, om de reelt set eksisterer eller ej. Jeg så dem tilbage på Tobakken i Esbjerg på en Headbangers Ball-tour i hvad, jeg antager må have været 2008? Jeg er ikke helt sikker, men det var i hvert fald sammen med As We Fight og det dengang knap så kendte Volbeat. Deres koncert dengang satte et stort indtryk på mig, og derfor var jeg ualmindeligt glad, da det blev annonceret, at de kom på Copenhell med hvad, der var reklameret som et ’’one off’’-show. Heldigvis skulle det vise sig, at det ikke var et enkeltstående show, da de pludselig blev annonceret til Made In Esbjer, lige præcis, som man i langt tid havde drømt om.

Personligt opdagede jeg Invocator og deres musik lidt sent taget i betragtning af, at jeg selv er født og opvokset på Fanø, og derfor er fra nærområdet. Det slog også først rigtigt klik, da jeg fik fornøjelsen af at opleve bandet på en scene. Der er en grund til, at Invocator er de lokale helte, da de har formået at lave noget helt unikt musik. Jeg har i hvert fald personligt aldrig hørt et andet band, der lød som dem.

Koncerten på Copenhell var super fed, så forventningerne var blevet sat højt i forhold til bandets hjemkomst. Bandet levede til fulde op til de forventninger, som var blevet sat fra de tidligere koncerter. De leverede intet mindre end en magtdemonstration på Tobakken i Esbjerg, hvor der dog desværre var mødt en del færre mennesker op, end hvad bandet havde fortjent. Det var ikke mange mennesker, og de, der var der, var der ikke den vilde gang i. Det er desværre sådan, det kan gå i Esbjerg på en festival, der ikke har meget andet på programmet, end rock og metal. Det satte dog ikke en stopper for bandet, der i den grad virkede til at have blod på tanden. Jacob Hansen har en ufatteligt unik stemme. Det er enten en du hader, eller en du elsker. Personligt er jeg pjattet med hans vokalstil, både fra da han var med i Pyramaze, Anubis Gate og i allerhøjeste grad i Invocator. Den er ren, specielt i forhold til musikken, og lægger sig godt op af de tunge rytmer og den enorme fart. Bandet har udelukkende medlemmer, som er ekstremt ferme på deres respektive instrumenter. Det skulle bestemt også vises, specielt da vi fik en længere trommesolo. Hold kæft den mand kan spille trommer! Yderst imponerende trommespil, ikke bare under trommesoloen, men igennem hele koncerten. Jeg kunne ikke undgå at være imponeret.

Lyden var, som den nu engang er på Tobakken dvs. rigtigt god! Der kunne dog godt have været lige en knivspids mere guitar, da denne ind imellem druknede lidt i de meget høje trommer og den solide bas. Invocator har altid haft en meget guitarorienteret lyd, og derfor var det synd, når guitarerne ind imellem druknede lidt, så man ikke kunne høre det ellers detaljerige og delikate spil.

Invocator er ikke et band, der bevæger sig meget rundt på scenen, og alligevel formår de at fange publikum i hvert fald den del af det, som der hører metal. Det var tydeligt, at folk kendte deres Invocator! Der blev sunget lystigt med på nærmest alle sangene, der blev spillet. Der blev desuden bedt om gamle demonumre, hvortil Hansen jokede med, at koncerten kun skulle bestå af gamle demooptagelser. Sætlisten var der i øvrigt ikke rigtigt noget at sætte en finger på. Den var godt varieret lige fra bandets første album Excursion Demise til det ’’nye’’ album Through the Flesh to the Soul, hvor der til min glæde blev spillet en god håndfuld fra Weave The Apocalypse-albummet, som jeg anser som bandets magnum opus. Invocator har dog ikke formået at lave et dårligt album, så der var naturligvis rigeligt af lækkerier at tage af!

Invocator leverede en formidabel koncert til årets Made In Esbjerg, hvor de i sandhed fik vist, at de altid er ventetiden værd. Bandet udviste en spilleglæde, som sjældent er set større med plads til jokes og store smil. Det var tydeligt at se. at de var glade for at vende tilbage og så især der, hvor de spillede for deres venner og familie. Lyden og publikum var desværre ikke altid med bandet, men det gjorde ikke rigtigt oplevelsen dårligere, da musikken simpelthen bare spillede alt for godt. Invocator er i sandhed lokale helte, og jeg glæder mig personligt til at se, hvor og hvornår der bliver annonceret koncert i november!