Den rundtossede opsamling

“Dizzy Mizz Lizzy – En drengedrøm” af Jan Poulsen, 2015 (Gyldendal)

Bogudgivelsen her stod faktisk til at score topkarakter på baggrund af sin vidde, ærlighed og inddragelse, men en mindre selvransagelse fik bogen her til at gå en enkelt karakter ned. Omend den stadig er så overordnet godkendt og mere til

Der er (nemlig) god grund til at drive rovdrift på din bogpusher og fylde juletræets nederste del med umådeligt mange eksemplarer af journalist og forfatter Jan Poulsens nyeste udgivelse, “Dizzy Mizzy Lizzy – En drengedrøm”. Der er ufatterligt mange plusser, end der er – nærmest gennemsigtige – minusser at spore her. Men ligesom at for mange kokke fordærver maden, mange bække små, plus og plus giver minus und so Weiter, så er der måske også noget om snakken i det her tilfælde.

Den fuldendte fortælling
Jan Poulsen er ikke en hr hvem-som-helst udi overfarten at eksekvere gode bogudgivelser med musisk islæt gennem tiden. Han har gennemgået både Sods/Sort Sol og hele den danske punkkultur i både musik, kunst og udtryk i andre udgivelser. For fanden, manden var immervæk selv en del af bevægelsen, så selvom der er stille i orkanens øje, så kan Jan Poulsen om nogen være den selvskrevne og retskafne person til at levere dette ikoniske danske bands livshistorie på skrift.

Han har kendt bandet længe, haft dem ind under huden som en del af hel generations soundstrack i en dansk ækvivalent til Grunge-bølgen fra USA tilsat den usmiskendelige melodi, som en vis Tim Christensen i front senere blev så berømt for barbere ind til i sine solo-udgivelser.

Én gigantisk fordel, to små ulemper
Hr Poulsen blev opfordret, som han selv nævner i begyndelsen af bogen, at fortælle den fantastiske drengedrøm, der blev til et fuldvoksent eventyr. Det kan bestemt retfærdiggøres, for Jan Poulsen har uden tvivl en viden om d’herrer Søren, Martin og Tim, som de færreste kan måle sig med. Alle interviews i bogen er også eksplicit blevet lavet til bogens formål, der er også et rigt arkiv af koncertgennemgange, udgivelser og diverse at fordybe sig i. Den forholdsvise jævne pris på 349,- kan faktisk forsvares til det ypperste og mere til.

Der er god vekselvirkning mellem billedmateriale og letlæselige sider. Men vigtigst af alt, så lægger Jan Poulsen ikke fingre imellem for at fortælle den skinbarlige sandhed. Hvordan kunne et af landets mest populære bands i midten af 90’erne pludselig fordufte og afføde en fløjlsfløde tenor, mens masserne skreg efter at blive mere rundtossede af Dizzys Heavy Rock?

DÉT spørgsmål og mere til bliver gennemgået i bogen og suppleret med “nørdet” fakta om datidens musikscene på nationalt og internationalt uden, at det kammer over til det stilfravigende og bogens hovedformål.

Mine mindre aber dabeis – som alt fra begynderen til den store fan af bandet ikke vil få ødelagt læselysten af – er imidlertid to bestemte ting:

1) Det lugter en anelse af profit end lyst. Nuvel, Poulsen er jævnt forsvaret af tidligere nævnte årsager, men udgivelsen falder på et “heldigt” tidspunkt med bandets genkomst, hva? Man sidder bare lidt uforløst tilbage, når bogen slutter, som der skal til at ske spændende ting (2016 med fx ny plade). Måske man burde vente lidt med så omfattende et værk.

2) En ret så berømt kæreste til Tim Christensen spiller en væsentlig rolle for bandets og dets op- og nedture i begyndelsen af deres karriere. Pludselig bliver hun ikke nævnt før mod slutningen. Det er lidt letkøbt. Nuvel, jeg forlanger ikke et brud i detaljer, men hvorfor/hvordan forsvandt en så væsentlig skikkelse ud af bandets bevidsthed?

Før du klandrer mig for at bevæge mig i petitesse-afdelingen, så læs bogen – som jeg forhåbentlig allerede har fået anbefalet dig i mere end én forstand – og se, om du ikke kan nikke anerkendende til disse mindre forbehold på den ene eller anden måde.

“Dizzy Mizz Lizzy – En drengedrøm” af Jan Poulsen udkom den 6. november 2015 via Gyldendal.