-
Katatonia
Anmeldelse af: Katatonia, Louder Stage, Wacken Open Air, 5/8-17.
Katatonia leverede en fremragende koncert på Louder-scenen på dette års Wacken open Air, hvor kendetegnet ved koncerten var, at den havde en sætliste, som bestod af alle de bedste numre fra bandets bagkatalog.
(Foto: Wacken PR)
På den sidste aften af dette års Wacken Open Air kunne man vælge imellem to svenske orkestre oppe på den store plads. Man kunne gå til Faster-scenen og se melodisk dødsmetal med Amon Amarth, eller man kunne gøre, som jeg gjorde, og tage over på Louder-scenen for at se Katatonia! Der var desværre ikke super mange mennesker, der havde valgt, som jeg gjorde, hvilket resulterede i, at der var rigeligt med mulighed for at stå oppe foran til Katatonia. Det var næsten synd for Katatonia, som var blevet flyttet fra Headbanger-scenen ud til Louder, p.g.a. en aflysning. Bandet virkede dog glade for det publikum, som var kommet. Det blev endda nævnt fra scenen, at de var glade for at folk var troppet op, og at de også selv havde det sjovere med at spille end ved at stå og se Amon Amarth fra siden af Faster-scenen.
I starten valgte jeg at stå lidt ude i den ene side. Det viste sig dog hurtigt som værende en dårlig ide, da det med at scenen hedder Louder godt nok må være ment ironisk! Ude i den ene side blev koncerten nemlig ofte overdøvet af Amon Amarth-koncerten, hvilket gjorde det til en rodet omgang. Derfor måtte der altså bevæges ind imod midten, hvilket var utroligt svært, da der var uanede mængder af mudder, som man ofte sank ret dybt ned i oppe foran Louder. Det var helt svært at få sine fødder op for hvert skridt. Da jeg først var kommet ind i midten, kunne man kun høre Amon Amarth i de meget stille passager af Katatonias musik samt imellem numrene, så det var en bonus!
Sætlisten til Katatonia var intet mindre end genial i hvert fald for mit vedkommende. De spillede nærmest udelukkende sange, som jeg kendte og elskede, om så det var fra pladerne Dead End Kings, The Great Cold Distance, The Fall Of Hearts eller min personlige favorit: Viva Emptiness, så var sætlisten nærmest kun bestående af gode numre. Det er så også unfair, da Katatonia jo sådan set har lavet ufatteligt mange ekstremt fede sange, så de har et rigt bagkatalog, de kan vælge og vrage fra.
Forsangeren Jonas Renkse gjorde sig rigtigt godt som vokalist med sin meget særprægede vokal. Det er en af de umiddelbart bedst fungerende klynke-agtige vokaler, som jeg nogensinde har hørt, og den virker næsten ligeså pæn og porcelæns-agtig, i en livesituation, som den gør på albummerne. Desværre var guitarerne en kende lave til koncerten, hvilket især i cleansituationer var med til at sætte lidt en dæmper på det hele. Det er som sagt ikke så fedt at høre Amon Amarth, når det er Katatonia, man vil høre. Det var desværre ikke meget lyd, der kom ud af højtalerne, imens der blev spillet rent, til gengæld lød det, der kom ud, godt.
Med en sætliste der sagde spar to gav Katatonia en glimrende koncert, der på trods af lydproblemer ikke gav følelsen af, at man reelt set gik glip af noget ovre ved Amon Amarth. Der blev leveret en flot, dynamisk og, ja, nærmest intimkoncert på trods af den ellers store plads. Katatonia fik leveret en lækker depressivkoncert, så der er god grund til at fange dem, når de kommer til Voxhall i Aarhus til november.
