Det utilsløret hoved

Anmeldelse af bogen “Eyes Wide Shut” af Brian “Head” Welch, 2016.

Den ene guitarist fra KoRn har udgivet sin tredje bog om sine kvababbelser med stoffer, livet som alenfar – og ALT for meget jesus-lir.

Hvis man bare er den mindste smule fan af verdens nok bedst sælgende Nü Metal band, KoRn, kender man nok til historien om guitaristen Brian “Head” Welchs exit tilbage i 2005 og hans pludselige tilbagevenden i 2013 efter lange, dybe samtaler med Jesus og Gud.

I hans mellemliggende periode væk fra KoRn udgav han bøgerne “Save Me From Myself” og “Stronger”. Førstnævnte var en mere eller mindre klassisk biografi om opvæksten i Bakersfield, Californien og hans succes med bandet frem til, at han finder Gud og bliver “et bedre menneske” i sin solokarriere.

Den næste udgivelse, “Stronger”, var 40 af Heads yndlingscitater fra den hellige bog og hans personlige forhold til dem. Her skulle man vist være relativ stor fan af Jesus & Co eller af guitaristen selv, da denne bog indeholdt relativt lidt om musikken og Heads personlige kvaler. Der var kort sagt ikke meget kød på den.

Med “Eyes Wide Shut” kan man næsten sige, at der er tale om afslutningen på en trilogi, da vi her får historien om, hvordan det egentligt gik Head som solokunstner, og hvorfor han valgte at komme tilbage i stald hos KoRn igen. Indholdsmæssigt er her både store personlige, hjerteskærende, humoristiske og sørgmodige indslag og dybfølte tragedier.

Head skal på den ene side have stor cadeau for at udlægge sit inderste så indtrængende, at man næsten føler, man sidder med et personligt brev fra ham, der er adresseret til netop dig.

Men hvis man afdækker lidt af indholdets bestanddele, ender man immervæk med lidt undren på godt og ondt.

Man får nemlig delvist indtryk af en falleret rockstjerne, som på den ene side umiddelbart tog den rigtige beslutning for at redde sig selv og være hos sin datter, men som så samtidig stadig lever i opfattelsen af “Jeg er en tidligere stor rockstjerne, og jeg er vant til at få tingene gjort for mig”. Næsten hele første halvdel af bogen handler om hans finansielle problemer med at få en solokarriere op at køre igen, og man kan sagtens sætte sig ind i, at selvom man har et fint CV, så skal man starte fra bunden, selvom man er en tidligere rockstjerne.

MEN, han overlader alle finansielle beslutninger til lettere tvivlende bekendtskaber, som han absolut ikke gider kigge efter i sømmene, hverken på de papirer, han skriver under på, eller bekendtskabernes baggrund. Når så – surprise – han bliver sagsøgt i hoved og røv, så stikker Head hovedet mellem benene og be’r til de højere magter om, at det hele skal gå væk. Lidt ligesom et børnehavebarn, der nægter at se sandheden i øjnene om, at en is koster penge.

Det er kort sagt svært her at fatte sympati for den tidligere rockstjerne.

Dér hvor bogen så til gengæld vinder stort igen, det er Heads problemer med at være alenefar med datteren, Jennea, når hun går fra at være et lille barn til en problemramt teenager.

Den sidste del af bogen er interessant, hvis man bare har den mindste smule empati for en forældre, der skal balancere en stagnerende karriere med en – mildest talt – obsternasig og nedtrykt teenager.

Man behøver ikke engang være fan af Head, KoRn, heavy metal eller for den sags skyld musikfan for at kunne sætte sig ind i Brians kvaler i sidste del af fortællingen.

Uden at afsløre for meget med de personlige detaljer om hans tilbagevenden, eller hvordan han “redder” sin datter fra fordærv, så er grunden til, at den her anmeldelse kun lander på 3.5 og ikke 4, at den er lidt for meget inficeret af Jesus ift til et standard europæisk syn, vil jeg mene. Fortællingerne er dybfølte, men alt for centreret omkring Gud og Bibelen.

Men hvis er man igen bare det mindste fan af KoRn, er her detaljerede afsløringer om perioden 2005 til 2015, hvor vi kommer helt bag kulissen.

Mærkater: , , , , ,