Anmeldelse af: Amaranthe – Helix. 19. oktober 2018. Spinefarm Records.

Min kone kom her forleden og viste mig den kommende mode fra Gucci for mænd, hvortil jeg tænkte ” VorHerre bevares!”

Måske fordi, at jeg bestemt ikke er en modebevidst person og ikke kunne være mere ligeglad med, hvad folk forsøger at diktere, hvad andre folk skal synes om. Ja – ja – jaaa, tænker du sikkert nu, da undertegnede nu sidder og skriver en anmeldese, hvori der helt sikkert vil være lignende elementer.

Jeg har vist nok nævnt det tidligere, men jeg er jo generelt set mest til black metal og svensker-død fra gamle dage, men indimellem dukker der sgu et eller andet op, som jeg ikke kan lade være med at lytte til, til trods for, der ikke er meget black eller død over det. Sådan et album har jeg fået fingrene i nu, Helix, som er svenske Amaranthes femte album, og det er på gaden fredag den 19. oktober.

Helix, er rent faktisk det eneste album, jeg har med Amaranthe, men jeg har haft fornøjelsen af at opleve dem live som support for HammerFall tilbage i 2011.

Helix får man alt det, jeg normalt går langt udenom, såsom core-vokal, masser af keys og skønsang. Der er bare så sindssyg meget stemning i musikken, at jeg ikke kan komme udenom, at jeg rent faktisk godt kan lide det. Det er måske blandingen af core-vokalen og skønsangen, samt de fængende rytmer i musikken, der får en ellers ond mand som mig til at sætte Helix på gang efter gang, for jeg er jo IKKE til Grand Prix Metal… Normalt!

Albummet er virkeligt godt produceret og skruet sammen på en måde, så det virker afvekslende og aldrig kommer til at virke kedeligt, til trods for 12 numre.
De fleste sange og melodier er fængende og holder ved, og jeg render faktisk rundt indimellem og nynner flere af sangene. Specielt “Dream”, “My Haven”, titelnummeret “Helix” og “The Score” gør et eller andet ved mig, og jeg får lyst til at høre mere.

Et nummer som “GG6″ minder lidt om Britney Spears på steroider, og selvom jeg ikke er helt omvendt endnu, så kan det her udspil godt gå hen og blive den nye efterårsmode, i hvert fald her på Bornholm.

Er man til pop, grand prix, skønsang, core, keys og metal, så vil jeg diktere, at man skal eje Helix samt købe billet til deres show i Pumpehuset den 11. februar 2019.

Du kan også lige få dit fix her med “Countdown”:

Bornholm Over and Out!