Judas Priest & Megadeth at Royal Arena

En aparte rockhistorie

Anmeldelse af: “A Perfect Union of Contrary Things” – Sarah Jensen with Maynard James Keenan

Selvom man er sanger i et af verdens mest populære metalbands, behøver man ikke leve op til de værste rock-klichéer. Det beviser denne biografi om Tool-frontmanden Maynard James Keenan med al tydelighed.

Når man taler om frontfigurer indenfor heavy metal, så er der næppe nogen mere enigmatisk end Maynard James Keenan, der er mest kendt som Tools forsanger, der også slår sine folder i badsene A Perfect Circle og Puscifer. Manden har i årevis kastet om sig med røgslør og skyggespil for at fjerne fokus fra sit privatliv, og skabe så meget tvivl som muligt om, hvad der er sandt, og hvad der er falskt i den urskov af rygter og legender, der findes om ham. Og det lykkes ham til UG med kryds og slange.

Journalisten Sarah Jensens autoriserede biografi, ”A Perfect Union of Contrary Things”, er derfor lidt af et særsyn, da der lægges op til, at læseren får et ægte glimt ind bag facaden til, hvad Maynard James Keenan egentlig er for en fisk. Men den opmærksomme læser vil gå til med en vis skepsis: Keenan står på titelbladet som medforfatter, så man kan ikke lade være med at tænke, om det her er endnu et af hans røgslør, der er forklædt som en sand historie.

Fra første strofe sættes standarden for, hvordan tempoet i denne bog bliver: På næsten bibelsk manér ridses først Kennans nærmeste slægtshistorie op, så læseren får en fornemmelse af, at ingen detalje skal ses som overflødig. Alt, hvad der bliver fortalt, er væsentligt, og uden forhistorien kan du ikke danne dig et fuldt billede af manden, det hele drejer sig om.

Denne detaljerigdom fortsætter igennem hele bogen, hvor du, som læser, hele tiden lige når at tænke, ”det her er sgu da ikke interessant”, og så kommer der et lille hint til noget, der gør, at det hele falder på plads, og du kan se, at hele denne scene præcist er årsagen til, at han har skrevet den tekst eller har valgt at være på den og den måde.

For det er det billede, jeg får af Maynard James Keenan efter at have læst denne bog: En mand, der selv har valgt præcist, hvordan han vil være, og hvordan omverdenen skal opfatte ham. Han har været meget igennem fra en helt ung alder, men har, måske mere af nød end af lyst, taget hånd om sit liv og styret det med hård hånd.

”A Perfect Union of Contrary Things” er vitterligt ikke, hvad man typisk forbinder med en rock n’ roll-biografi. Her er langt fra Mötley Crüe og Ozzy Osbournes eskapader og overdrevne forbrug af stoffer, alkohol og damer. Men måske betyder det netop, at denne bog er mere personlig? Måske er det netop det, at Keenans historie ikke bliver fortalt som en serie af dekadente rockstjerneklicheer, der gør denne biografi mere troværdig end alle de andre? Eller måske er det bare en øvelse i, hvor mange faktuelle detaljer man kan fortælle om et liv uden egentlig at røbe noget som helst? Begge dele virker sandsynlige.

Jeg er selv meget glad for at have læst denne bog, selvom jeg til tider syntes, den var tung at komme igennem. Efterfølgende sidder jeg med en følelse af, at jeg forstår Keenans værk bedre, og at jeg forstår manden bedre. Samtidig sidder jeg med en fornemmelse af, at jeg kun har set lidt af overfladen – fordi det var det, den gådefulde herre ville lade mig se. Andet kunne jeg vel for helvede heller ikke forvente af en biografi om Maynard James Keenan.

Se bogens forside herunder og karakteren:

Mærkater: ,