Anmeldelse af: Kellermensch, Copenhell, København d 23. juni 2018

kellermensch fik med få virkemidler, skabt et visuelt dystert lydbillede, da bandet spillede på hades

Jeg havde aldrig oplevet Kellermensch før. Jeg havde ingen umiddelbare forventninger, da jeg mødte op ved Hades-scenen kl 17:30. Så det kunne jo ende med at gå begge veje. Forsanger Sebastian Wolff starter alene på scenen med sin guitar. Han spiller nogle langsomme strofer imens han synger. Hans stemme lyder hen af Bruce Springsteen. Men da jeg ikke kendte bandet bedre, håbede jeg på, at der ville ske mere end det.

Det gjorde der! Efter 5 minutters tid kom resten af bandet på scenen. Lige så snart bandet spillede skete der ting og sager – og sikke en overraskelse det blev! Sebastian Wolff’s indlevelse i bandet musik var helt fantastisk. Han er showman og allerede to numre inde, bevægede han sig ned til hegnet ved pitten og stod ude blandt publikum. Han kom på scenen igen, kaster sig på knæ og krænger lyrikken ned i sin mikrofon.

Bassist Claudio Wolff Suez, bevæger sig rundt med rank ryg. Hans bas sidder helt oppe på maven og det så nærmest ud til, at manden havde en sensuel tango med sit instrument, imens han behændigt spiller på den.

Bandet brugte få virkemidler som orgel, violin og gulvbas. Disse tre instrumeneter er med til at skabe et underliggende dystert lydbillede og forstærkede den billedskabende del af hjernen. Kellermensch beviste at man som band, ikke behøver den store sceneopsætning for at skabe en fremragende koncert. Dansk rock når det er bedst!

Foto: Guillaume Blj
Foto: Guillaume Blj
Foto: Guillaume Blj
Foto: Guillaume Blj
Foto: Guillaume Blj
Foto: Guillaume Blj
Foto: Guillaume Blj