Anmeldelse af: A Perfect Circle. NorthSide, Aarhus. 08. juni 2018.

 

NorthSide gjorde sig et kæmpe scoop i at få A Perfect Circle til at svinge ind forbi festivalen. Kunne bandet leve op til den hype, som der er blevet skabt omkring dem, siden de sidst besøgte Danmark for 18 år siden? Det korte svar er: Ja!

 

Foto: Denice Bjørndal

Det lange svar er derimod naturligvis mere komplekst end som så. A Perfect Circle laver noget helt særligt musik, hvor jeg må være ærlig at indrømme, at jeg ikke har hørt nogle bands, der spiller noget helt tilsvarende. Bandet styres hovedsageligt af guitaristen Billy Howerdel, men er nok mest kendt for at have Maynard James Keenan fra Tool og Puscifer som forsanger.

I år spiller de så for første gang i 18 år i Danmark, og det er et kærkomment gensyn. Der bliver hurtigt fyldt ud oppe foran til A Perfect Circle, og hvis man ville stå på forreste række, skulle man have være mødt op i god tid. Det havde jeg gjort, da jeg ville tættest muligt på, når der skulle dannes en perfekt cirkel om NorthSide-publikummet.

Koncerten sparkes i gang med en dyster version af den dunkle Emotive klassiker “Counting Bodies Like Sheep To The Rythm Of The War Drums”, og så er stemningen ellers sat. Det er dystert, det er melankolsk, men samtidig er det til tider håbefuldt og nærmest konsekvent storladent. Man skal være fan af denne slags storladne koncerter og her til aften særligt være fan af bandets seneste udgivelse, for at koncerten virkelig begynder at give mening. Køber man ikke konceptet bag deres nye plade, Eat The Elephant, kan man måske godt gå skuffet fra koncerten.

A Perfect Circle er ikke det band, der bevæger sig mest, og alligevel er der godt skrald på deres optræden nede i Ådalen. Keenan står og danser og gøgler lidt for sig selv i baggrunden, som han er kendt for. Der er ikke meget frontmand over ham. Til gengæld er der godt med skrald på Howerdel, der får rykket godt rundt og kommer ganske godt udover scenen. Man kunne godt ønske, at bandet havde en lidt større kontakt til deres publikum. Det er ikke meget, der bliver sagt i mikrofonerne imellem numrene, og alligevel fanger bandet publikum.

Bandet spiller stramt, og der kan ikke spores nogle fejl i sammenspillet. Det er et top professionelt liveband, og det skinner helt klart igennem. Sangene fra bandets seneste udspil, Eat The Elephant, gør sig glimrende live, og er om muligt endnu mere storslåede at høre på, end de er på pladen. Der mangler dog nogle sange på sætlisten, som man virkelig godt kunne have ønsket sig at få lov til at høre. “Judith”, “The Noose” og “Pet”, alle numre, som jeg virkelig ville have ønsket at kunne få oplevet live, er desværre ufattelig fraværende fra sætlisten,

Lyden er umiddelbart den bedste, jeg indtil videre har hørt på festivalen. Alt går klart igennem, hvilket er enormt vigtigt med den slags musik, som A Perfect Circle spiller, særligt fordi, det er så detaljerigt og styret af effekter. Det eneste ærgerlige er, at vokalen til tider har en tendens til at ligge lige lavt nok i mixet både fra Howerdel og Keenan.

Fællessangen kører hele vejen igennem koncerten, og der er endda tid til at dedikere et cover af AC/DC sangen “Dog Eat Dog” til Malcolm Young – denne bliver generelt dedikeret til en bunke nyligt afdøde rockikoner. Der afsluttes med en fornuftig og tung version af nummeret “The Outsider”, der får publikum til at eksplodere i fællessang. På den gode side af en times tid i selskab med A Perfect Circle er nærmest kun nok til at vække ens appetit. Heldigvis kan denne sult måske stilles, når bandet rammer Forum i København eller Sporthalle i Hamborg til december.

 

Du kan se et par billeder fra Denice Bjørndal herunder fra koncerten: