Alice Cooper
Forside Anmeldelser Et skud i mørket

Et skud i mørket

Author

Date

Category










  • Bullet For My Valentine

4










Anmeldelse af: Bullet For My Valentine. Copenhell, København 2018

i den sene nattetime sendte bullet for my valentine én kugle afsted,  – og de ramte ikke helt ved siden af

Klokken slog præcist 0:15, da bandet vandrede ind på Hades-scenen. Bullet For My Valentine virkede kampklar allerede fra start. Det sendte minderne tilbage til de gamle dage, hvor bandet ikke havde andet end et par enkelte plader på gaden. De var energiske og voldsomme i deres udtryk. Det var de også denne nat.

Dog kunne jeg alligevel ikke glemme deres koncert i Amager Bio (2015). Jeg var inde og se bandet og jeg blev voldsomt skuffet over den ugidelighed bandet lagde for dagen. De virkede sure og trætte af at turnere. Men sådan var det heldigvis ikke her på Copenhell anno 2018.

Det var faktisk stik modsat.

Bullet For My Valentine var “På” denne aften. De følte sig mere løssluppen. Scenen blev udnyttet maksimalt og man kunne faktisk høre på Matt Tuck, at han lød som om, at han faktisk havde lyst til at være til stede. Lige her, lige nu. Matt’s stemme var rå og poleret, og når han ikke sang tog bassist Jamie Mathias over. Han kunne lige såvel som Matt, både synge og growle.

Deres nye trommemaskine Jason Bowld var et monster bag det store trommesæt. Han skød med skarpt, da han fik lov til at fyrer en lækker trommebaskende solo af. Det havde han dog ikke behøvet for mit vedkommende, da jeg synes man tydeligt kan se og høre at han gør Bullet For My Valentine til et bedre band – og det var de, denne halv kolde nat på Copenhell.

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Tidligere artikelBrav erstatning
Næste artikelAfslutning på autopilot

Recent posts

Siamese går bananas i genrer

Anmeldelse af: Siamese - Super Human. 24. maj 2019. Long Branch Records. “Let the flames, Burn out our names” - ja tak! Lad det være sagt med det...

Dåsemad og kold kaffe…

Interview med Aphyxion, Jesper Haas. Aphyxion er virkelig på vej frem, så vi har taget en lille snak med dem om deres nye album og...

Et sidste lørdagsslagsmål med en klaverbokser af Guds nåde

Anmeldelse af: Elton John. Royal Arena, Kbh. 18. maj 2019. Så stod han der så. Sir Reginald Kenneth Dwight. For næstsidste gang på dansk grund,...

Da Køge blev lagt i den gode grav

Anmeldelse af: Artillery + BAEST. Tapperiet, Køge. 16. maj 2019. Metallen er så sandelig blevet (gen)etableret i Køge, og det blev bevist med optræden fra...

Gonna give you some terrible thrills

Anmeldelse af: The Rocky Horror Show. Aarhus Teater. 15. maj 2019.   Man siger, at noget er blevet kult, når det på trods af måske ikke...