For mange kokke = fordærvet mad

Anmeldelse af: Sinsaenum + HateSphere. Lille Vega, Kbh. 21. oktober 2018.

Det er set og hørt før, at opvarmningen nogle gange klarer sig bedre end selve hovednavnet – men til denne koncert var der liga-forskelle!

Det var søndag, Hatesphere havde et par dage forinden udgivet deres 10. album, “Reduced to Flesh”, så koncerten denne søndag på Lille Vega startede med en bette lyttesession og snak + spørgsmål med bandet i deres siddende subjekter på scenekanten.

Danskerne er ved at nå til enden på deres tour med “super”-gruppen Sinsaenum, der består af nuværende og tidligere medlemmer fra så forskellige bands som DragonForce, Mayhem, Slipknot, Chimaira, Dååth, m.fl.

Og jeg har egentlig mest lyst til at snakke om Hatesphere, end jeg gider bruge spalteplads på hovednavnet, for der var – og der var enighed blandt udvalgte fremmødte efterfølgende – at hvis ikke Hatesphere i hvert fald vandt den her ‘kamp’, så var bestemt Sinseanum dårlige.

Punktum.

Under lyttesessionen forklarede trommeslageren i Hatesphere, Mike Park, at han ikke havde lært det store af den ret så kendte trommeslager Joey Jordison, der tæsker trommer i Sinsaenum.

Eller, “tæske” er nok en journalistisk stramning. Han prøvede vel nærmere at kontrollere det udvalgte slagtøj fra sit vakkelvorne positur for ikke at falde bagud med rytmen eller haste derudad.

Hvilket han gjorde mange gange under koncerten.

Hatten skal tages af for den mand og hans genoptræning efter at have været efterladt i en situation grundet sygdom, hvor han dårligt kunne være bekendt at skrive fungerende trommeslager på CV’et længere, thi hans evner var falmet betragteligt.

Nuvel, hvad med resten af bandet?

Tjah, jeg antager da, de spillede sammen og forsøgte at ramme hinanden, men det lød mest af mudder i deres favntag på extreme metal, hvor det eneste ekstreme, der var ved denne performance, var den sovsede mængde slim, der må have hersket i bandets lydanlæg denne aften, siden lyden kunne være så ringe.

Deres optræden bag præg af rutine, og cirka en time efter begyndelsen trådte bandet eksemplarisk af med fælles buk iført hver deres Hatesphere-t-shirt.

Derfor vil jeg gerne slutte af med netop Hatesphere og knytte nogle floromvundne ord til dem, for da Sinseanum forlod deres podie, var – et slag på tasken – lidt under halvdelen af publikum forduftet på det tidspunkt.

Man kan påpege, at bandet havde hjemmebanefordel denne søndag aften, men det er kun halvdelen af forklaringen, for måske blev publikum bare flæsnet sønder og sammen af Hatespheres lige dele kompromiløse thrash og spilleglæde, at de ikke kunne holde til mere.

Jeg tror dog, at det skal ses i kraft af, at Hatesphere bare var nævnte ligaer bedre end Sinseanum denne aften, og jeg håber, denne “super”-gruppe har taget noter til, hvordan man leverer en lækker koncert.

Hatesphere var det reelle hovednavn denne aften – de spillede bare først.

Forud for koncerten nåede vi at lave et video-interview med nævnte Joey Jordison, og indtil det kommer op, må I nyde billederne fra aftenens koncert her fra fotograf Mark Stoumann: