Forbandet godt!

Anmeldelse af: De Forbandede – “De Forbandede”, 04. februar 2017.

Når syrerocken bliver nærværende

Efter utallige gennemlytninger af fynske De Forbandedes første fuldlængde kan jeg stadig ikke opgive skiven i min rotationsmaskine, for det er moderne syrerock, der forlanger nærvær og investering af lytteren i den forstand, at jeg sagtens kan “afkode” musikken efter blot en enkel omgang i afspilleren, hvor jeg forstår meningen, men der er så mange fine finesser, der åbenbarer sig hver gang, at jeg kunne gennemgnaske musikken flere gange – måske uendeligt – for at forstå, hvad her totalt foregår.

Og det er imponerende af et band, da denne udgivelse trods alt “kun” består af genudgivelser tilsat lidt nyt, hvor man med tanke på vores tidligere interview med bandet, hvor de beskrev, at deres tidligere aner og erfaring i deres optik kræver, at de skal kunne klare indspilningerne efter få forsøg, hvor det er så sejt, at der kan gemme sig så mange lækre detaljer i musikken, at man føler sig nødsaget af lyst og nødvendighed til at gennemhøre skiven flere gange.

Bassen er legede og markeret i mikset, mens vokalen sender mig i retning af Baby Woodrose på den kampgod dag. Guitarlyden har utallige effekter på den gode måde, hvor lyden ikke mister synet for hverken den gode melodi eller leg for den gode legs skyld; men det er ikke blærerøvslir for at vise, hvad man kan.

Jeg fanger godt, at bandet har fået god vind med sig på relativ kort tid, for deres evner takserer også den populære superliga af (dansk) rock. Hvis de spiller i dit pastorat i den nærmeste fremtid, vil jeg varmt anbefale dig – ja, nærmest kommandere dig – til at kigge forbi, så du kan fange, hvad hypen handler om.

Tjek blandt andet en lille smagsprøve ud af bandet her:

 

Mærkater: