Giganternes halvflade fornemmelse

Anmeldelse af KISS + Pretty Maids. 09. maj, Forum, Horsens.

Det legendariske band KISS skulle kigge forbi Danmark, denne gang ramte de Horsens, for som bandet sagde, betyder det ikke noget, hvor mange mennesker der er, kun hvor vidt de mennesker, der er der, har en fest.

Pretty Maids
Allerede fra starten af aftenen kunne man mærke, at publikum ikke rigtigt var med på løjerne. Jeg kom lidt sent, men formåede da alligevel at snige mig nærmest helt op foran til de lokale legender, som skulle varme op for KISS. Pretty Maids er uden tvivl det største band, der nogensinde er kommet ud af Horsens, og det er der altså også en grund til! De kan altså et eller andet med at skrive fængende melodier, både når det kommer til det instrumentale, men i den grad også i forbindelse med Ronnie Atkins vokal, der stadig den dag i dag lyder helt fantastisk! Det skabte Pretty Maids’ koncert i Forum i Horsens absolut heller ingen tvivl om. Bandet var helt klart på og leverede en totalt i orden og gennemført koncert, der dog mistede noget af pusten af det knapt så medrivende publikum. En stor hånd skal lyde til Allan Sørensen, der netop var trådt ind i Pretty Maids, som ny trommeslager, det gjorde du fandme godt!

Selvom det var de lokale helte, var det lidt som om, at publikum ikke rigtigt var med på den fest, som Pretty Maids ville starte. Jovist, der blev klappet – måske endda for meget – når bandet opildnede til det. Det er fedt nok at klappe i takt med bands og musikken, men alt med måde. Man behøver ikke resolut at skulle gøre det i hver sang, og da slet ikke to til tre gange i hver sang – det bliver bare lidt for meget af det gode.

Lyden til Pretty Maids var rigtigt god der, hvor jeg havde placeret mig oppe foran scenen. Rygtet lod sig dog vide, at lyden ikke var synderligt god nede på de bagerste rækker. Det eneste reelle problem i forbindelse med lydproduktionen under Pretty Maids’ koncert var, at der såre simpelt blev spillet for lavt, henover hele linjen. Lydniveauet var alt for lavt, i forhold til den slags musik, der blev spillet, hvilket resulterede i, at man kunne høre alle de folk, som åbenbart ikke havde interesse i koncerten, snakke sammen under numrene.

Desuden havde Pretty Maids alt for kort tid til at spille i, hvilket betød, at deres sæt kun bestod af de mest populære sange. Når man synes, at mange af de bedste numre stammer fra de mindre populære plader fra 90’erne, så går man lidt glip af nogle fede sange, når der kun er fokus på de nyere numre og de gamle klassikere. Personligt ville jeg godt have hørt “Scream”, “Psycho Time Bomb Planet Earth” eller “Violent Tribe” live.

Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson

KISS
Så blev det sgu tid til en førstegangsoplevelse! KISS er et band, der har været på mine playlister, siden jeg var helt lille, og det var derfor med stor spænding, at jeg endelig skulle få muligheden for at opleve dem. Mine forventninger til koncerten var blandede, da jeg netop har hørt, at KISS i den grad er faldet af på den igennem de seneste mange år. Blev mine forventninger så indfriet? Det kan man vel egentlig godt sige, om ikke andet så til dels. Bandet leverede et storslået show, hvor der dog desværre måske var for meget fokus på show og for lidt på det musikalske aspekt.

Paul Stanley er desværre faldet af på den i hvert fald i forhold til på pladerne. Det kan godt mærkes, at alderen begynder at trykke lidt på stemmen. I starten af sættet var det egentlig ikke så galt, og det lød fint, med lidt rå kant, men jo længere vi kom ind i koncerten, jo mere kunne man mærke, hvordan vokalen ligesom faldt af på den. Det var soleklart under  nummeret’’I Was Made For Loving You’’, at Stanley ikke kan følge med på vokalfronten længere. Måske der burde øves lidt mere på vokalen og lidt mindre på at spille med guitaren imellem benene eller på at spytte guitar plektre ud? Ikke at disse ting ikke er pisse seje, og de hører sig jo netop til en KISS-koncert, men det er ærgerligt, at være sej, når man ikke rigtigt kan leve op til det rent musikalsk.

Hvad KISS ikke formår at levere på den musikalske front, lever de dog som sagt op for på deres liveoptræden, som er enormt og storslået og fungerer mest af alt som en velsmurt maskine. Der bliver rakt masser af tunge fra Gene Simmons, lavet masser af rock’n’roll-poses af Paul Stanley, og de svedige riffs bliver fortsat leveret af Tommy Thayer, som nok umiddelbart er den i bandet, som har bedst teknisk-kunnen på sit instrument. Paul Stanley var størstedelen af tiden skruet så lavt ned, at man ikke kunne høre ham, hvilket nok også er grunden til, at han har mulighed for at lave alle de stunts, som han laver. KISS leverer et spektakulært show, der desværre går udover det musikalske, men er det også det musikalske, man tager ind at se KISS for? Nej, det er det ikke rigtigt, det er for at opleve det spektakel, som bandet er i en livesammenhæng. Det betyder dog ikke, at man ikke behøver at forvente en vis form for musikalsk kvalitet også, men det er netop showet, som er fokus for KISS.

Det fik vi især at se under Gene Simmons’ obligatoriske bass-solo, der i den grad var jammerlig. Jeg har sjældent oplevet noget, der mere lød som tomt braller, men sceneshowet lever om ikke andet så i hvert fald lidt op for det, når han hæves op til loftet, hvor han spiller og spytter kunstigt blod. Det hele er et stort show, hvor det musikalske desværre ikke lever op til ambitionerne omkring showet.

Lyden under KISS var egentlig ganske glimrende på nær det faktum, at de med vilje havde skruet ned for den ene guitar sandsynligvis for at kunne lave mere lir, uden at det ville kunne høres. Det meste stod ret klart og flot, uden at det begyndte at mudre, hvad man ellers godt kunne have frygtet i en bygning, der er bygget, som Forum i Horsens er. KISS havde tydeligvis også fået lov til at spille højere end Pretty Maids, hvilket i den grad hjalp.

Sætlisten var, hvad man kunne forvente af et band af KISS’ kaliber: totalt proppet med klassikere, som alle kunne synge med på. Alt lige fra “Deuce” til “I Was Made For Loving You” til “Detroit Rock City”. Der manglede desværre “Love Gun” i sætlisten, og for mit personlige vedkommende kunne der godt have været lidt flere sange fra Creatures Of The Night. Vi har vel alle en yndlingsplade!

KISS er uden tvivl et spektakel og forstår at sætte gang i en fest. Desværre var der ikke mødt mange mennesker op til koncerten i Forum, det føltes i hvert fald ikke sådan på trods af, at det forlød, at der ’’kun’’ var ca. 500 billetter tilbage. Luften fes desuden lidt ud af ballonen i løbet af deres sætliste især på vokalfronten. Koncerten nåede desværre aldrig op i de højder, som man burde kunne forvente af et band af den kaliber og den størrelse, som KISS jo rent faktisk er. Bandet har dog stadig et fantastisk fedt bagkatalog og er stadig værd at opleve. Man kunne dog godt ønske sig, at bandet valgte at øve sig bare lidt mere på musikken, så det ikke begynder at sejle ind i mellem, som det desværre gjorde i Horsens. På trods af alt dette formåede jeg dog stadig at være rigeligt koncert-høj efter koncerten, der helt klart var oplevelsen værd på trods af, at det aldrig fik braget ordentligt igennem.

Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson
Fotograf: John Mortensson

Mærkater: , , , ,