Gimles magthavere

Anmeldelse af: Magtens Korridorer, Gimle, Roskilde, 07. december 2017

Der var fest på Gimle en torsdag aften. Her sitrede luften af spænding, fadøl var dit outfits vigtigste accessory, og vandflasker var udelukkende betegnet som en brandslukker.

Arkivfoto: Lasse Millek

Gimles store sal var pakket til bristepunktet denne regnfulde torsdag til en udsolgt aften med rock, bajer og ægte rå dansk karisma på scenen!

The Royal Air Force dækkede op på scenen med et fyrværkeri af fornem rang og viste os, hvad de danske luftens helte duer til. Aftenen fortsatte med de rå, hårde gutter fra Magtens Korridorer, som med deres enestående bestialske performance rev op i hele salen med vildtlevende styrke.

Aftenen byder på nye himmelstrøg med energi, selvironi – og ALKOHOL!

 

The Royal Air Force

Flyvetiden sagde 30 minutter, og publikum var fastspændt og klar til opstigning, da The Royal Air Force gik på scenen til en fanfare af triumferende musik. Bandets trio gjorde honnør fuldt iklædt farverige prangende uniformer og lagde ud med lynhurtige livlige riffs.

De tre legesyge drenge fra The Royal Air Force spillede rock, indflettet med catchy punkede og poppede elementer, underbygget af en skarp næsten skinger vokal fra bandets sanger, Sebastian Page. Hans stemmeregister formåede at rangere lige fra de lyse vokaler, som havde manden inhaleret en medium stor heliumballon fra Tivoli, til de hæse brøl i overdrive.

På trods af at dette var den største scene, The Royal Air Force nogensinde havde mellemlandet på, formåede de professionelt og ubesværet at give en vildt imponerende koncert! Sceneshowet var sprængfyldt med luftspark, krumspring og drengestreger fra alle bandets energifyldte medlemmer. Som en ung flok drenge, som lige har fået en 50’er til lørdags-slik, fræsede de uregerlige og hektisk rundt på scenen med udspilede øjne, tungen ud af munden og lynhurtige fingre på strengene.

På trods af salens ældre crowd virkede publikum tryllebundet af den betagende performance. Selv da forsangeren aldeles overvældet måtte give sangen en pause for at få vejret, blev bandet blot honoreret med klapsalver og opfordrende tilråb. Der var en forfriskende ærlighed og oprigtighed i deres show, der blev skålet med publikum og takket erkendeligt.

Aftenen blev rundet af med, at bandets bassist, Alexander Page, hensigtsløst og med stor indlevelse kastede sin bas rundt for så gentagende gange at smadre den mod scenegulvet. Man stod måbende tilbage, da drengene forlod scenen og sendte en stille bøn til mandens døende instrument.

Drengene har givet den danske musikscene et nyt frisk pust! The Royal Air Force sætter publikum i en oprejst position og giver hele salen turbulens med rå autentisk lyd, fjollede drengerøvsstreger og imponerende vekslende vokaler!

 

Magtens Korridorer

Gimles store sal blev holdt i et jerngreb, da spændingsmusikken og de blinkende hvide lys badede publikum fra scenens bagvæg. Duften af øl og cigaretrøg hang allerede tungt i salen, da Johan Olsens dybe hæse stemme bryder tavsheden med ordene: Imperiet Falder!

Lyset var udelukkende fokuseret på publikum således, at det eneste, man kunne ane af scenens besætning var deres mørke silhuetter. Sangen fortsatte med ekstrem følelsesmæssig indlevelse, som emmede ud af de mørke skikkelser på scenen. En stærk, melankolsk, men også håbefuld sang med en mystisk og æstetisk fremførsel.

Magtens Korridorer har udfoldet sig på de danske scener i over 20 år og har gennem denne tid leveret lækker ekstraordinær rock til det danske folk. Deres sange er stærkt præget af emner om alkohol, aggressioner og socialrealisme i det danske samfund. Bandets frontmand, Johan Olsen, besidder en af de mest karakteristiske vokaler på den danske musikscene. Med en kraftfuld, rå og hæs stemme uden lige brøler han de hårde bramfrie sangtekster ud til sit publikum.

Under numre som “Sarah har” stod man som naglet fast til gulvet, mens Johan kastede sig rundt på scenen med stor indlevelse. Hans stemme rungede, så man kan mærke vibrationerne helt nede i fødderne, og publikum var fuldkommen betaget og medrevet i stemningen hele salen rundt.

Sangene var så ægte og uforceret, som stod han og skrålede med på en gammel klassiker en søndag morgen efter en bytur med for mange fadbamser og smøger. Det skulle ikke undre mig, at han kunne råbe hele salen op foruden mikrofonen med den kraft, han besad!

Mellem numrene blev der takket for øl på scenen, og Johan undskyldte for sin forkølelse, som overraskende nok kun har pyntet på hans vokale fremførsel. Bandets sammenhold var som et se en flok voksne drengerøve, som med største selvironi og uformelle ironiske jokes udskilte skål og smil til hele salen. Lydmanden behøvede også en bajer, og Johan crowdsurfede ubesværet over de udstrakte arme, mens han grinende og syngende leverede en kold en fra kassen og vendte tilbage til scenen.

Magtens Korridorer annoncerede deres nye album til februar – “måske, altså, hvis vi nu når det”, griner Johan med den ikoniske uformelle jargon. Sangen præsenteres: “I dybet, og salen fyldes med et tungt blåt lys, som befandt vi os på havets bund. Catchy guitarriff og tungt trommespil bygges op i takt med intensiteten og kulminerer med et smuk kraftfuld musikstykke i omkvædet!

Der synges om ALKOHOL, bundes øl og kastes med de resterende dyre dråber over den dansende menneskemængde. Der bliver annonceret picnic på kastellet, mens hele publikum synger med, og selvfølgelig skulle der fyres op under festen med klassikeren “Lorteparforhold!”, som bliver fremført humoristisk, råt og spækfyldt med bandeord og fuckfingre i luften.

Aftenen rundes af med en kavalkade af hårde numre, som bliver spillet på scenen med ustyrlig energi og hidsig gennemgående musiske elementer. Og lige så hurtig, som aftenen startede, var den pludselig slut, som at skide, når man tror, man skal slå en prut. Magtens Korridorer er og bliver et helt enestående dansk band, som understreger vores rettigheder til ytringsfrihed, protester og ikke mindst masser af kolde øl til et afbræk fra vores hårde hverdag, skodjobs eller lorteparforhold!

Mærkater: , ,