-
Skid Row
Anmeldelse af: Skid Row. Kulturbolaget, Malmø. 09. maj 2018
En lidt sløv start satte ikke en stopper for Skid Row, der havde lagt vej forbi Kulturbolaget i Malmø
Billede: Denice Bjørndal
Første gang, jeg nogensinde er til koncert i det rigtige Sverige og ikke blot i den svenske provinsby København, er også første gang, jeg får fornøjelsen af at se Skid Row. Bandet er egentlig ikke et band, som jeg har dyrket, og alligevel viser det sig, at jeg kender adskillige numre.
Skid Row er vel bare et af den slags bands, som alle bør have hørt noget med på et tidspunkt i deres livscyklus. Desværre har den ellers karismatiske Sebastian Bach ikke været sanger i bandet i en del år efterhånden. Til gengæld har bandet en glimrende sanger og super god frontmand i form af ZP Theart, der på bedste vis bærer fanen videre.
Desværre er det som om, at koncerten fra starten ikke rigtigt blusser op. Det føles, som vores kære fotograf så fint siger det, som at smide en bøf på en pande, der ikke er blevet ordentligt varm endnu. Det er ikke skide godt, og alligevel forventer man et lækkert resultat.
Heldigvis får bandet smækket nogle saftige bøffer på midtvejs i sættet, og cirka fra nummeret “18 & Life” og det efterfølgende, “Makin’ A Mess”, kommer der lidt mere fut på panden. Særligt for mit vedkommende rammer det godt, da bandet vælger at lade bassisten, Rachel Bolan, føre mikrofonen under en glimrende version af The Ramones klassikeren “Psycho Therapy”.
Lyden er i første halvdel af sættet ligeledes med til at sætte lidt af en dæmper på festen.
Det er som om, at både bandet skal finde hinanden samtidig med, at lydmanden lige skal finde bandet og regne spillestedet ud. Guitarerne er lidt fjerne i mikset, og den ene guitar er lige en kende højere end den anden, så soli fra den ene guitarist ikke rigtig går igennem i starten af sættet. Heldigvis bliver der løbende rettet op på dette, og vi ender med en lyd, som er over det hæderlige. Vokalen ligger ligeledes lidt for tilbagelænet i starten, men kommer hurtigt op i fronten.
Bandet spiller glimrende, ja, der er faktisk nærmest ikke en finger at sætte på deres sammenspil, som er super stramt samtidig med, at musikanterne har et tydeligt overskud. Særligt imponerer begge guitarister med super lækker duel-soli. Det er sgu et gammelt trick, men det virker fandeme!
Efter en fed omgang soli får vi en kort pause, før bandet vender tilbage som en tour de force, der forsøger at vælte hele Sverige med en solid røvfuld ekstranumre.
Der lægges ud med det lidt afdæmpede nummer “Remember You”, hvorefter vi får “We Are The Damned” fra 2014 albummet, United World Rebellion. Slutteligt får vi naturligvis serveret publikums-favoritten, “Youth Gone Wild”. Hold da kæft, det nummer swinger altså, og i aften er bestemt ikke en undtagelse! Der bliver skrålet lystigt med af alle lungers fulde kraft, og bandet supplerer med en lækker opvisning i den hårde rocks kunstskaber.
Skid Row leverer en koncert over det jævne, men som desværre lige tog lidt tid, førend den rigtig kom i gang. At de størrelsesmæssigt ikke er i nærheden af, hvad de plejede, skal ikke ligge dem til last, for arbejdet er gennemført langt henad vejen, og vi får dem idet mindste at opleve på de mere intime spillesteder uden hegn. Det vil sige helt tæt på.
Da der først kom gang i den, var det ellers god stemning og rigeligt med fællessang og festlig stemning. En tur til det svenske er vel overstået, og jeg tør godt spå, at det ikke bliver sidste gang.
Oplev et galleri fra Denice Bjørndal/Bjørndal Photography fra koncerten her:
