Herlige pinsler

Torment + Sons of Death Valley + NimbWits – Huset i Magstræde. 17. sep. 2015

Punk og Hardcore kan komme i mange afskygninger i divergerende kvalitet. Det var aftenens seance et lyslevende eksempel på

NimbWits
Tæt under halvtaget i det famøse Huset var der gjort plads til fræsende hurtig koncert. Første band på scenen var The NimbWits, som har albummet “To Punk or Not to Be” fra sidste år som seneste fuldlængde i bagagen. Nu er jeg – heldigvis – blevet skolet til at gå efter bolden og ikke manden, og det er til bandets fordel her.

Se, de har skam erfaringen, fremførslen var tight nok, skåret lige efter den klassiske Punk-opskrift med 1-2-3-4-beats i 4/4-rytme med lidt ustemte happy go lucky melodier, men her i en mere mainstream udførsel. Derfor prøver jeg også at vige bort fra at kommentere for meget på, at bandet lader til at være lidt for midaldrende mænd, der har fået udgangstilladelse til at lege ‘undergrund’, og benytter hymner som “Arbejdslåst” til at bevise det, når det oser af, at bandets medlemmer er godt sat.

Men ja, musikken var fin nok, taget punk-forskriften i betragtning. En jævn koncert, for at sige det pænt. De hidtil fremmødte punk-udklædte mennesker virkede i hvert fald tilfredse.

Sons of Death Valley
Så skulle knappen indstillens på Hardcore med western-tema. Valley-drengene er garant for Hardcore efter den frådende opskrift, hvor energien er fyldt med højoktans-benzin, som tænder bålet på prærien, så “Burning Man”-festivalen må ligne en tændt tændstik til sammenligning.

Og det fik de også brug for. Det var nemlig et amputeret band, der entréerede scenen. De var en mand i underskud, og det var i dette tilfælde manden, der skulle lege med lead-stykker på guitaren. Så settet var skåret ind til benet med en Hardcore-opskrift som Biohazard eller Sick of it All i western-lyd.

Det er ellers en skam, for når bandet er fuldtallige, kan de virkelig høvle brædder i Speedy Gonzales-tempo, men måske var det til aftenens bedste, da bandet her ellers kunne se malplaceret ud på papiret. Men de leverede opgaven til fulde ud fra de virkemidler, de denne aften havde til rådighed.

Torment
‘Amen, altså! Hvor begynder jeg?! Efter deres dystre intro, som er at finde på deres nye EP “Fear of Missing Out”, der blev spillet til fulde denne aften, eksploderede salen i et punk-inferno! Gulvet brændte, bandet smeltede sammen med publikum, og ikke et øje var tørt.

Jeg vil henvise til vores tidligere anmeldelse af bandets EP andetsteds på dette site for at finde en nærmere beskrivelse af bandets lyd. De er som at opleve en brydningstid mellem Hardcore, Punk, og hvad fremtiden kan bringe. Så er det ganske kort forklaret. Det var også releasefesten på deres EP, vi var vidne til den aften, og drengen beviste, at det så sandelig var deres fest den aften!

Min mission denne aften var at se, om musikken fungerede live, som på plade – og selvfølgelig virker Punk altid bedst live end på plade, det kunne jeg have sagt mig selv. Efter endt seance var alle lemmer ømme, nakke moste og ølflasker tomme.

Lov dig selv at opleve dem næste gang, du kan!

(Foto: Torment)