Anmeldelse af: Deterium + Feather Mountain og Hollow Point. High Voltage, Kbh. 9. februar 2019.
High Voltage lagde i lørdags lokaler til tre danske bands, som i den grad vækkede lysten til at dykke ned i den danske metal-undergrund.
Hollow Point
Hvilket band ville ikke ønske, at deres første koncert blev spillet i København? At man så dertil skulle være så heldig, at det kunne lade sig gøre på en af Københavns mest anerkendte metal spillested/natklub ved navn High Voltage. Hvad er chancen for det? – Ikke desto mindre, så var det, hvad skæbnen havde til overs for det nyopstartede band Hollow Point fra Hillerød.
Bandet har sin oprindelse i 2018, men det er først nu her i starten af 2019, at bandet for alvor har fået luft under vingerne med den for nyligt udgivet single, ”Feared By The Wicked”.
Det skal da også bekendtgøres, at det kunne ses på bandet, at nerverne sad uden på tøjet, da de trådte op på den lille scene, iført deres stiveste puds i form af skjorte og slips, men man skulle ikke lade sig narre. Hollow Point levererede rå og ufiltreret heavy metal, som associerede til hullede jeans, band-patches og slidte læderjakker. En stil, som mange på High Voltage denne aften helt sikkert ville kunne nikke genkendende til.
Hollow Point skulle dog ikke mere end et par numre ind i deres setliste, før man kunne mærke, at bandet fik ordentligt fodfæste på de skrå brædder. High Voltages lokale var proppet under bandets koncert, og publikum gav dem en fænomenal velkomst. Det overvældede band fik hurtigt omdannet den positive energi fra gulvet til selvsikkerhed og løssluppenhed på scenen.
Hollow Point leverede en virkelig god debutkoncert denne aften på HV. Bandet leverede nogle fede cathy riffs og sangtekster, som har noget på hjertet.
Der vil dog altid være få fokuspunkter som altid ville kunne strammes op for et nyt band. Blandt andet performance på scenen og vokalpræstationer, bare for at nævne nogle få. Men det er jeg sikker på, at bandet med tiden vil få godt styr på. Det var nemlig tydeligt, at bandet har haft udnyttet tiden i øvelokalet, og at seriøsiteten som band og til musikken i den grad er til stede.
Feather Mountain
Andet band for aftenen var københavnske Feather Mountain. De skulle vise sig at være en helt anden boldgade end de to andre bands denne aften. For med Feather Mountain skulle vi ud i en rejse med den progressive rock. En rejse, som for nogen kan virke lang og trang. – og det blev den desværre for mig.
Jeg prøvede ellers ihærdigt at holde mig med på vognen. Jeg var åben og modtagelig. Men de 6-8 minutters lange numre blev en hård tur for mig op ad bjerget, og at skulle forbinde de mange musikalske kompositioner, som ét nummer kunne bestå af, var som at slæbe en pose tunge sten med mig hele vejen op. Det blev en rodet omgang for mig.
At jeg personligt ikke er så god til den progressive rock, som bandet udøver, det skal bandet ikke klandres for. For disse drenge besidder teknisk snilde. Feather Mountain består af musikere, som behændigt håndterede deres instrumenter, som er musikalsk dygtige til det, de gør. Ja, numrene er lange, men jævnligt kom en passage af musik, som hev mig tilbage ind i deres univers.
Forsanger, Mikkel Lohmans, vokal stod utroligt skarpt – i hvert fald, når den kunne høres. Jeg er ikke helt sikker på, om lyden var for lav, eller om han bare snakker og synger lavt, men mellem numrene var det desværre meget svært at høre, hvad han sagde derfra, hvor jeg stod.
Selvom Feather Mountains satte mine evner på prøve. Så leverede de en udmærket koncert, som kunne udfordre mine personlige smag inden for musik. Jeg har altid ment, at det er sundt at blive sat ud af sin komfortzone. Desværre virkede det ikke for mig denne aften.
Deterium
Av, av, av – og hold da kæft!
Jeg kendte absolut intet til Deterium, inden jeg dukkede op på High Voltage denne aften. Jeg havde prøvet at finde informationer om bandet på nettet, men syntes ikke selv, jeg havde meget held med det. Hvad jeg fandt ud af, var dog, at bandet havde nået Emerganza-festivallens finale sidste år. Fra hvad jeg ved, så kræver det en del at nå så langt, og derfor må jeg erkende, at mine forventninger var høje til dette band.
Men selv mine forventninger blev gjort til skamme allerede ved første nummer. Bandet var nemlig så meget bedre end de forventninger, jeg havde opbygget.
Deterium havde fra første anslag en energiudladning af en anden verden. Stemningen smittede hurtigt af på det fremmødte publikum, som lige skulle bruge et nummer til at mærke stemningen an. Næste nummer forsatte i samme høje tempo, og der gik ikke lang tid, før publikum havde godt gang i en moshpit. En moshpit, der faktisk mere eller mindre holdte liv gennem resten af koncerten.
Bandets musik trækker stærke tråde fra 80’ernes thrash og heavy. Metallica kunne være en kæmpe inspirationskilde for dette band, og mange aspekter fra deres lydunivers kunne jeg forbinde med Deteriums. Lige fra de vanvittige soli, de musikalske kompositioner og forsangerens stemme, som med sin clean vokal i den grad kunne minde om James Hetfields.
De fremragende kompositioner ramte både vildskaben i mig. Imens de smukke sentimentale passager ramte i følelses-registeret og fremmanede kuldegysninger. Jeg blev på alle tænkelige måde blæst bagover af Deterium. Det var også svært ikke at lade sig rive med, når bandets ene guitarist kom ud på gulvet og headbangede sammen med publikum.
De rev vitterligt stedet fra hinanden og jeg håber på at kunne se og høre mere til dem i nærmeste fremtid!
