Anmeldelse af Egonaut “Deluminati”, Mighty Music

Hvis du har planlagt at skulle have fingrene i Egonaut’s nye album ”Deluminati”, der udkommer d. 28 august 2015, så skal du lige læse denne anmeldelse og forberede dig mentalt, for det kan blive en følelsesmæssig vandring mod mørket.

Først og fremmest må jeg ærlig talt indrømme at jeg ikke ved hvor fanden jeg skal starte. Det sidste jeg kan huske er at jeg bevæger mig gennem en mørk grotte, fyldt med lysende øjne, fra ukendte dæmoner og væsener. Da jeg træder ud over en skrænt og falder ned i det mørke ukendte, indtil jeg bliver grebet at noget stort, som der langsomt river lemmerne fra min krop imens jeg skriger grådkvalt efter hjælp, ud i det mørke ingenting.

Men, i virkeligheden havde jeg givet mig selv den opgave at anmelde det svenske band, Egonaut’s nye album ”Deluminati” for Metal A Day og det var uden være klar over hvad jeg havde bragt mig ud i. Stoner rock, metal og doom er de genrer der gør sig til kende på “Deluminati” og det kan til tider blive nogle lange og tunge bekendtskaber. Men Egonaut har formået at holde pladen spændende med deres musikalske variation.

”Deluminati” er meget mørkere, mere aggressiv og melankolsk i forhold til deres tidligere album ”Mount Egonaut” (2013), så bandet har taget en tur ned af en anden mere dunkel sti og de formår faktisk at ramme lytteren på en gåsehuds og koldsveds rystende måde og hvis det skulle være hensigten, så har de faktisk gjort det rigtig godt.

Allerede igennem de første numre bliver man grebet af det dystre univers. Fredrik Jordanius levere clean vokal, der sender chokbølger ned gennem kroppen og de til tider lange instrumentale stoner passager, giver en hypnotiserende effekt, der gør at man alligevel ikke kan lade være med at rocke med til musikken bare lige for at berolige sig selv. Det er kun de meget få gange hvor der er sneget en guitar solo ind, at effekten afbrydes og man bliver vækket af sin trance tilstand.

Nummeret ”Hex” leder min tanker mod den samme dystre effekt som Black Sabbath fik frem på deres nummer “Black Sabbath”. Alle elementer, guitar, bas, trommer og vokal levere sit eget dystre udtryk i en passende helhed. Afslutningsvis med nummeret ”Waypoints” der efterlader dig, med den hypnotiserende effekt, hvorefter man vågner 30 sekunder efter.

Egonaut har skabt et virkelig dystert og melankolsk album med ”Deluminati”. Jeg synes de rammer lige der hvor det gør rigtig ondt og musikken frembringer muligvis dine værste mareridt og største frygt. De har gjort det musikalsk som jeg billedmæssigt vil sammenligne med en Lars Von Trier film, man ånder lettet op når den er slut, men det giver stof til eftertanke og man ender med at sidde og tænke over hvad fanden er det er man lige har oplevet og har man overhovedet lyst til at opleve det igen?

Ikke desto mindre fortjener pladen at blive lyttet til, for det er et godt stykke arbejde, men det er på eget ansvar kære venner.

(“Deluminati” er endnu ikke på Spotify, men du kan hører åbningsnummeret “The Declaration” fra pladen lige her https://www.youtube.com/watch?v=r3PX570biuM)

OVERBLIK OVER ANMELDELSER
Egonaut - Deluminati