Indholdsløs fest

Anmeldelse af: Stone Sour. Arena, Roskilde Festival. 5. juli 2018

Stone Sour fik startet en af dette års største metalfester, da de gæstede Arena scenen torsdag aften på årets udgave af Roskilde Festival

Klokken nærmer sig 21.30.
Det er snart tid til, at Stone Sour, som ledes af Corey Taylor, der er langt mere kendt som sanger i NU Metal-bandet Slipknot. Taylor er en mand, der forstår at fange sit publikum, og det viser sig også denne aften på Arena, at han bestemt ikke ligger på den lade side – nogensinde. Taylor er en vanvittigt fed frontmand, og han får lynhurtigt sat gang i det metalhungrende publikum.

Allerede under andet nummer opstår koncertens første, ud af mange, wall of death. Denne bliver hurtigt erstattet af en solid og ganske stor circlepit. Der er gang i publikum, og bandet ser alle yderst veltilfredse ud. Dette er samtidig også en af den slags pits, hvor folk rent faktisk passer på hinanden, en ting, der til tider godt kan være lidt en mangelvare på Roskilde Festival. Heldigvis virker det til Stone Sour, for der er fandeme gang i den! Der er fest, og både publikum og bandet lader til at have indgået en pagt om, at det simpelthen bare skal være sådan.

Desværre er det ikke lutter dans på roser at være Stone Sour på Arena. Lyden er mildest talt elendig. Guitarerne er pist forsvundet og erstattet af en bas, der simpelthen bare buldrer løs på den ikke fede måde. Det er nærmest umuligt at høre nogle som helst detaljer i musikken igennem stort set hele koncerten, hvilket er virkelig synd, da særligt guitaristerne lader til at forstå at fyre den fede soli af.

Stone Sours musik kilder virkelig ingen steder her og er langt henad vejen på grænsen til at være enormt kedeligt og totalt uinspirerende at lytte til. Der har aldrig været noget nyt at hente under solen hos Stone Sour, men i dag er deres force tilsyneladende heller ikke deres musik, men netop deres liveshow – som også sidder præcist, hvor man kunne drømme om det.

Stone Sour forstår at komme rundt på en scene, om så det er de to imponerende guitarister, den buldrende bassist eller den yderst karismatiske Taylor selv. Sidstnævnte har igennem hele koncerten en fest med at fyre konfettikanoner af udover publikum samt kaste sine halvtomme vandflasker ud fra scenen. Publikum æder det råt med god grund. Det er et solidt og veludført show.

Stone Sour formår i højeste grad at fange deres publikum og får startet en fest uden lige. Musikalsk er der ikke meget at hente i Stone Sour. Den elendige lyd gør desværre heller intet godt for bandet, der dog alligevel formår at hive den hjem med en enorm mængde charme, selvtillid og Corey Taylor.

Festen var indholdsløs, men var ikke desto mindre en fed fest!

Og billeder fra festen har Mathilde Maria Rønshof taget her: