-
Avenged Sevenfold
Anmeldelse af: Avenged Sevenfold. Copenhell, København. 21. juni 2018
Avenged Sevenfold kom, så, men sejrede ikke helt.
Metal A Day har tidligere været efter amerikanske Avenged Sevenfold for at levere en lettere kedelig performance, så nu skulle omkampen forsøges leveret til Copenhell 2018.
Forventningerne blev ikke helt indfriet, for godt nok var det et sammenspillet band, der optrådte på Helvetí-scenen, men specielt guitaristerne Synyster Gates og Zacky Vengeance lignede nogle, der havde jetlag/spekulerede på, om de havde slukket for komfuret derhjemme/ramt af en dansk sygdom lige dé ikke kunne tåle (vælg selv svarmulighed.).
Men det handler trods alt om musikken, og den sad knastørt fraset en til tider buldrende vokal, men specielt da vi nåede til mere langsomme numre midtvejs i sættet med dedikation til deres tidligere trommeslager, kom den imaginære tåre frem i øjenkrogen, for så passede udtrykket ligesom med attituden, og musikken virkede nærværende.
M. Shadows er dog en gæv gut af en forsanger, der trods de vante hyldester til landet, han nok leverer til alle udenlandske koncerter, trods alt lignede en, der VILLE performe og gi’ den gas.
Forstå mig ret, musikken VAR god, men når den leveres næsten 1:1 live, som man hører den på plade (fraset lidt kedelig intermezzo med guitaren hist og pist) kan den ikke vejes op med et interessant sceneshow og flot bagtæppe, når musikken ikke kan gøres ekstra spændende at opleve.
Så Avenged Sevenfold leverede en godkendt koncert, der liiiige sniger sig over middel, fordi jeg er i godt humør.
(Grundet foto-restriktioner må du indtil videre nøjes med et arkivfoto fra Mark Stoumann i toppen af artiklen.)
