Cabal – Purge releaseparty på KB18
Purge er bandets debut og selvom det er en flok rutinerede herre vi har med at gøre, så tager bandet stadig babyskridt. Uden at være et encyklopædi i Cabal, så mener jeg, at det her er deres andet eller tredje show nogensinde. Deres ilddåb fik de for små 2 måneder siden, som opvarmning for Cold Night for Alligators på Rust. Det show gjorde ikke meget for at dæmpe forventningerne til dem.
Hypen flyder tykt omkring københavnske Cabal. Det har det gjort fra det øjeblik deres horn første gang tittede frem fra helvedesporten. Med medlemmer fra Embracing Sickness, Scarred by Beauty og New Discolour er bandet vel den danske metalundergrunds svar på en supergruppe. Allerede inden bandet havde spillet deres første liveshow, udgav de musikvideoen til førstesinglen Innocent Blood. Genren er tung, som i TUNG, hardcore med en god portion black metal elementer og breakdowns der er så dybe de kan måles på Richterskalaen. Andensinglen blev udgivet gennem It Djents (det betydningsfulde tyske promotionsite/fanzine) og bandet er signet til det nystartede Prime Collective, der på rekord tid har samlet en fornuftig spandfuld fremadskuende talenter fra den danske metal, hardcore og rock scene. Man kan vist roligt sige, at Cabal har sat Charons båd på overarbejde, for de har dælme vind i sejlene.
Purge er bandets debut og selvom det er en flok rutinerede herre vi har med at gøre, så tager bandet stadig babyskridt. Uden at være et encyklopædi i Cabal, så mener jeg, at det her er deres andet eller tredje show nogensinde. Deres ilddåb fik de for små 2 måneder siden, som opvarmning for Cold Night for Alligators på Rust. Det show gjorde ikke meget for at dæmpe forventningerne til dem.
Spillestedet Kb 18 er alt hvad jeg forstår ved undergrunden… Det er møgbeskidt, lyden er dårlig og drikkevarerne er på dåse. Det manglende rengøring gir mulighed for en helt unik oplevelse i hidtil uopdaget flora og fauna. Lydoplevelsen alene gør, at det ikke er mit favorit sted, men Cabal har gjort hvad de kan for at få os til at føle os hjemme… I merchboden sælges kulsorte t-shirts med omvendte kors, der serveres blodrøde velkomstdrinks og fra loftet hænger galger.
Unseen Faith
Inden dagens sataniske hovednavn skal vi lige ha en kristendomslektion. Unseen Faith er noget så sjældent som et kristent deathcore band, som, så vidt jeg kan forstå, udspringer fra bandet Hymns of Nineveh. Deathcore er ikke noget vi hører meget af i Danmark, men hvis man ku tænke sig, at udvide sin musikalske horisont, kan jeg varmt anbefale Bring Me the Horizons plade Suicide Seasons som er lidt af en klassiker indenfor genren. Unseen Faith udgav minialbummet Yokebreaker i slutningen af sidste år, som jeg dog kun har fået lyttet overfladisk til inden koncerten.
Klokken slår 21.30 og Unseen Faith indtager scenen… Bandet slår den første takt an og forsanger Alexander brøler KØBENHAVN!!! ooog der går lort i den. Jeg forstår ikke helt om det er teknisk eller om de bare rammer forbi hinanden, men de må i hvert fald starte forfra. Den åbenlyst akavede stemning bliver heldigvis hurtigt brudt og bandet leverer på trods af den nervøse start et tight og punchy første nummer. Publikum er stadig lidt danske og holder sig til korslagte arme og skeptiske blikke mod scenen, men bandet blaster op for The Revenant og folk bliver lidt løsere i overkroppen. Bandet spiller på et højt teknisk niveau og deres guitarleads tilføjer et fedt melodisk dødsmetal element ala bands som The Arcane Order. Nu begynder stemningen så småt, at hælde bandets vej og vi bliver, på charmerende aarhusiansk inviteret til fest inden de overlegent fortsætter. Breakdowns er tydeligvis noget folk elsker i dag… der bliver jublet og folk lader håret svinge når det bliver tungt.
På Not an Endless Game kolliderer publikums entusiasme og bandets brutale energi og temperaturen stiger foran scenen. Forsangeren dominerer arrogant og dikterer slagets gang efter alle kunstens regler. Unseen Faith rider videre på bølgen og smider hittet The Mask til klapsalver og begejstring. Desværre dør publikums interesse lidt i slutningen af settet og det bliver tydeligt at de er her for, at se Cabal og ventetiden lige så godt kan bruges i baren. Lidt ærgerligt når nu bandet faktisk spiller fedt.
Cabal
Stemningen stiger (muligvis sammen med promillen) og Cabal gør sig klar til at lægge stedet ned. Men… der hersker nærmest en opstartsforbandelse over KB18 i aften. Endnu en gang er den gal med starten af settet. Denne gang er det tydeligt at der er tale om tekniske problemer og vi bliver pænt bedt om at vente 5 minutter. På trods af den endnu en gang nervøse start, gir publikum den fuld gas og der bliver for alvor banget til førstesinglen Innocent Blood. Cabal er i powerplay mode… alt spiller for dem (bortset fra starten selvfølgelig). Deres visuelle udtryk minder om en blanding af filmene Rosemarys Baby og Blair Witch Project. Selv lysshowet er 100 % gennemført og tilføjer endnu mere okkult mystik til en dyster og tung koncerten.
På Purge bliver det blot endnu mere tydeligt, at det er Cabals releaseparty og folk er her for, at se dem. Dagens første moshpit åbnes, dansegulvet bliver usikkert og bassen får fundamentet til at ryste. Singlen går rent ind og bandet spiller sig sikkert videre. For os der har smuglyttet til EP’en, kommer nu et par favoritter! Legion banker derudaf med et groovy feel og bliver efterfulgt af Cursed som får gulvet til at skælve. Nu går publikum for alvor amok og moshpittet opnår et nyt peak. Selv pessimisterne bagerst i lokalet kan ikke lade være med, at rykke rytmisk med hovedet, da forsangeren fra Northern Blues hopper på scenen og synger med.
Det er en kort koncert og det er det selvfølgelig fordi bandet kun har 5 sange… Ballet bliver lukket med, at forsanger Andreas hopper ned i pittet og udspyr de sidste beskidte gloser af Eternal Night, uden at have sagt et eneste ord imellem sangene. Det er ondt, det er true, det er gennemarbejdet og det er pissehamrende fedt!!!
Anmeldelse skrevet af: Asger Felby Sørensen
Fotograf : Kim Song Sternkopf
