Legestue for voksne

Anmeldelse af: The Dead Daisies + Black Oak County, Amager Bio 2017, 08. juni.

Du kan kalde bandet The Dead Daisies, hvad du har lyst til. En supergruppe, et all-star band eller noget helt tredje. Men det ændrer ikke på det faktum, at bandet laver det, de elsker mest i verden: at udøve musik, og at det sker blandt gode venner.

 

Black Oak County
Inden, jeg tager hul på en bedømmelse af aftenens hovednavn, vil jeg lige nævne et par ord om opvarmningen. Det er nemlig ikke mere end et par uger siden, at Esbjerg-drengene i Black Oak County stod på scenen til dette års Nordic Noise 2017. Her blæste de vitterlig folk bagover, så vi efter koncerten måtte knibe os i armen, som havde vi overværet månelandingen i 1969.

Nu stod de så med opvarmnings-tjansen i Amager Bios modtagelige rammer, og ikke meget havde ændret sig siden. Black Oak County er et utroligt energisk band, som hurtigt fylder scenen ud og med det samme giver sig i kast med at vinde publikums gunst. På scenen agerer de som en krydsning mellem Metallica og Guns N’ Roses, men med deres egen kontrolleret udstråling, som i den grad gør dem til et mindeværdigt liveband.

Denne aften på Amager var dog en smule speciel, da både bandets bassist René og guitarist Jack havde fødselsdag, så ind på scenen kom Marco Mendoza fra The Dead Daisies og sang for til ”Happy Birthday”, og så var der fællessang til de to fødselarer.

Bandet kunne derefter forsætte ufortrødent med numre som ”Mad Dog” og afslutningsvis med ”Never Cared”. Bandet nåede aldrig helt samme intensitet, som på Nordic Noise, men de gør et fandens godt stykke arbejde og får varmet publikum fornemt op. Savner man en koncert med et band, som virkelig viser høj klasse, så er Black Oak County et kig værd.

 

The Dead Daisies
Aftenens hovednavn var det australsk/amerikanske musikalske kollektiv, som består af forsanger John Corabi (ex-Motley Crue), guitarist Dough Aldrich (ex-Whitesnake, Dio), bassist Marco Mendoza (ex-Thin Lizzy, Whitesnake), trommeslager Brian Tichy (ex-Ozzy Osbourne, Billy Idol) og guitarist David Lowy (ex-Red Phoenix). På papiret er det nogle herrer med et væld af erfaring, som for første gang skulle underholde os på en dansk scene… og underholdning fik vi masser af.

Stilen bliver lagt lige fra start, da bandet kom ind på scenen til et mash-up af Led Zepppelins ”Whole Lotta’ Love” og Black Sabbaths ”War Pigs”. 70’ernes musikscene har haft en kæmpe betydning for alle medlemmerne i bandet, og det kan både høres på musikken og ses på deres udstråling. The Dead Daisies spiller en let og elegant hård rock. Det kan høres på nummeret ”Make Some Noise”, som hurtigt får nakken til at rykke frem og tilbage og foden til at vippe. En simpelt komponeret rocksang, som publikum hurtigt kan klappe i takt til og synge med på.

Overskuddet hos The Dead Daisies er utroligt overvældende. Trommeslager Brian kastede gentagne gange sin trommestik i luften, greb den igen og spillede derefter videre. Guitarist Dough bevægede sig let rundt på scenen og kastede plektre over det hele. Ja, det var en ren legestue oppe på scenen, nogle gange så meget, at man ville ønske, man var blevet inviteret med på scenen for at deltage i løjerne. Men man var ikke i tvivl om, at bandet elsker at stå på en scene og spille numre som “Song and a Prayer”, “Last time I Saw the Sun” og “Lock ‘n’ Load”.

Brian Tichy er en ganske underholdende mand bag trommerne. Første fase af sin trommesolo spillede han med trommestikker, og det gik fremragende, og det er sjældent får man lov til at se den ene trommestik flyve gennem luften efter den anden, imens der stadig bliver spillet trommer. I anden fase af af sin trommesolo lagde han trommestikkerne til side og slog med knoerne på på trommerne i samme tempo, som han ville have gjort med trommestikker. Ja, han lignede nærmest en arrig gorilla, som han sad der bag trommerne med en utrolig energi og bankede hænderne mod skindet.

Men de gamle hunde havde ikke kun nye tricks med på scenen, de havde også pakket nogle af de gamle tricks og spillede en del cover-numre denne aften. Der var bl.a Neil Youngs “Rockin’ in the free World”, The Beatles’ “Helter Skelter”, (til stor begejstring for undertegnede, som vist nok fik gåsehud), Grand Funk Railroads “We’re an American band”, og afslutningsvis Deep Purples “Highway Star” til stor glæde for det fremmødte publikum.

En yderst vellykket aften hvor The Dead Daisies kunne tage os på en rejse 40 år tilbage i tiden og stadig formå at charmerer sig ind i vores “lev i nuet”-mentalitet.

Mærkater: , , ,