-
Arch Enemy
Anmeldelse af: Arch Enemy. Copenhell, København 2018
Arch enemy smadrede sig til topkarakter på dette års copenhell
Sjældent er så massiv en folkemængde dukket op til en koncert på hades-scenen. Man betvivler nærmest om det var en rigtig beslutning at sætte svenske Arch Enemy til at spille på denne mellemstore scene.
Bandet havde samlet masserne og med god grund! For jeg fik ikke kun en fandens god oplevelse ud af at opleve bandet live, jeg fandt også ud af at bandet indeholder fantastiske kvaliter.
Forsanger Alissa White-Gluz er en historie for sig selv. Hendes growlende vokal er sjældent hørt så fornemt eksekveret fra andre kvinder i metal-verdenen. Hun leverede hårdnakket den ægte vare, imens hun rendte fra den ene side af scenen til den anden, dækket i et slør af røg fra maskinerne. “Copenhell! Do you know this song?” Then sing it!” skreg den blå-håret kvinde i mikrofonen. Hvorefter publikum hjalp hende med at synge teksten.
De to guitarister Jeff Loomis og Michael Amott duellerede skiftevis de hvinende soli fra deres guitarer, når de ikke spillede det ene tunge riff efter det andet. Hele bandet forsatte det samme høje gear gennem hele koncerten. En sand destruktiv fornøjelse!
Publikum kvitterede med mosh-pits, crowdsurfing og horn, i sådan grad, at både arme og ben var ved at falde af. Publikum elskede det. Det samme gjorde jeg, om hvad der muligvis kunne ligge i toppen over koncerter på dette års Copenhell.
