Bruce Dickinson - Spoken Word

Megadeth i verdensklasse

Megadeth “Dystopia”, Universal Music

Dave Mustaine er tilbage med livsværket Megadeth. Med ny trup og fornyet spilleglæde er albummet ”Dystopia” en thrash plade i verdensklasse på både godt og ondt.

Dave Mustaine er en mand af mange ord og holdninger. Men udenom alt det, er han også forsanger og kaptajn for et band, der er kendt for at levere noget af det musikalsk skarpeste inden for thrash metal siden midt 80’erne. Megadeths nye album ”Dystopia” skuffer sandelig heller ikke i denne sammenhæng.

Udskiftninger i truppen er ikke sjældent set i Megadeth og denne gang er ingen undtagelse. Guitarist Chris Broderick og trommeslager Shawn Drover valgte nemlig (næsten samtidig) at forlade bandet. Det satte Dave og Megadeth i vanskeligheder. Men på ”Dystopia” har han fundet 2 potente erstatninger med guitarist Kiko Loureiro fra bl.a Angra m.m. og Chris Adler fra Lamb of God på trommerne.

Fungerer den nye besætning så? Ja, det gør den faktisk. Ingen tvivl om at Dave Mustaine stadig er hjernen bag alt hvad, der bliver udgivet under navnet Megadeth, og at de 2 nytilkomne musikere ikke har haft meget indflydelse på at bringe musikalsk nytænkning til bandet, men derimod har de fulgt den sti, som Dave har peget på. Det har de til gengæld gjort med en spilleglæde og energi, som løfter Megadeth op på et niveau, der egentlig er fortjent. Derfor er ”Dystopia” faktisk et thrash album i verdensklasse.

”The threat is real” åbner pladen med østlige toner, indtil et hutigt thrashet riff giver smæk for skillingen. Guitarsoli er der masser at tage af! Den ene neglebidende solo efter den anden bliver slynget ud af ærmerne på de 2 guitarister, og man er ikke i tvivl om at guitaren er det bærende element i Megadeth.

”Counqer and Die” er et kort instrumentalt nummer på lidt over 3 minutter. Den starter med noget flot akustisk guitarspil og bryder over i nogle tunge riff med endnu flere guitarsoli. Et flot komponeret nummer som viser, hvad musikerne kan.

Der er også nogle små udstikkere på pladen. De fungerer ellers godt musikalsk. Det man savner på dem, er den vildskab og fandenivoldskhed som man ellers kan mærke i Dave Mustaines stemme på mange af de andre numre.

Heldigvis vender lige præcis de 2 ting tilbage, på de sidste 2 numre ”Foreign Policy” og ”Melt the ice away” som leder tankerne mod noget skøn old school Megadeth thrash. ”Dystopia” er Megadeth anno 2016 på både godt og ondt. Pladen byder på flere positive overraskelser end negative og det er et album som hovedmand Dave Mustaine kan være rigtig stolt af.