Middelmådighedsmennesket

Anmeldelse af: The Interbeing, Hades-scenen, Copenhell. 23. juni 2017

Forventningens glæde til The Interbeing blev ødelagt af dårlig lyd.

Danske The Interbeing havde meget belejligt releasefest på deres nye skive, Among the Amorphous, der i kredse har været kendt som den svære toer, da den har været pænt længe undervejs fra deres første skive – som var tæt på at give dem et decideret internationalt gennembrud, men megen omtale fik den i hvert fald – da de skulle spille som andet band om lørdagen på Copenhell.

Personligt havde jeg aldrig oplevet bandet før, selvom de har spillet på Copenhell for år tilbage, så det var med lige dele spænding og forventning, at jeg vandrede op foran til Hades-scenen, hvor de skulle optræde.

Det fortrød jeg hurtigt…

Eller, det vil sige, jeg forsøgte da at holde mig oppe ved scenekanten så længe, jeg kunne, men selv efter et par numre, hvor man kunne forvente, at lyden var blevet rettet ind, så kunne jeg ikke fornemme meget andet end skingre, dissonante toner.

Der blev lagt ud med andet nummer fra deres nye skive, “Deceptive Signal” og fortsatte videre med “Pulse Within the Paradox” fra deres første udgivelse, Edge of the Obscure, det fortæller mine noter mig i hvert fald, for det var svært at skelne dem fra hinanden.

Bandet skal have kip med hatten for at være veloplagte og få startet det efterhånden flotte opbud af mennesker op til industrial dans, men jeg glæder mig allerede til at se dem næste gang, for indtil videre har det været en federe oplevelse at høre dem på plade end se dem live.

Jeg trækker dog karakteren op på middel fordi, jeg er sikker på, de kan levere varen, når lyden er mere med dem.