• Slægt
3.5

Anmeldelse af: Slægt. Roskilde Festival, Rising-scenen. 01. juli 2018

Slægt indtog søndag aften Rising-scenen på årets Roskilde Festival, hvor de leverede en glimrende koncert, som var et tiltrængt afbræk fra de typiske Roskilde-fester.

Klokken nærmer sig 23.05. På grund af fodboldlandskampen har spilleplanen rykket sig en smule, hvilket kun er positivt, da der er MANGE, der er ovre for at se kamp. Hvad, der desværre ikke er så heldigt, er, at de først ender i forlænget spilletid og derefter straffesparkskonkurrence. Dette betyder, at kampen kun lige er færdig, da Slægt skal indtage scenen. Derfor misser jeg desværre de første par numre, fordi der er kø på vej over til Vest på grund af de mange fodboldfans.

Hvad, jeg kommer frem til, er til gengæld tiltrængt. En hård omgang black metal med et lille twist af mere traditionel metal. Blandingen fungerer, riffsene er skarpe, påklædningen er speciel, men passer ind til det overordnede tema. Slægt er uden tvivl et band, der ser godt ud på en scene.

Der er ikke i nærheden af at være proppet oppe ved Rising, men fremmødet er nu stadig glimrende, særligt når man tænker på, at mange har været ovre for at se bold, samt at Slægt ikke spiller, hvad man kan kalde for lettilgængelig musik. Heldigvis er der nu alligevel generelt okay gang i den til langt de fleste metalkoncerter på Roskilde Festival, og her er Slægt ikke atypisk. Der bliver moshet oppe på de første rækker, så støvet atter engang får lov til at rejse sig. Bandet kommer godt rundt på scenen, og der er generelt en glimrende energi at føle over koncerten. Lyden er ligeledes udmærket, omend ikke perfekt.

Bandets sammenspil er organisk og tilsat en masse af de klassiske poses med instrumenterne, så er vi derude, hvor det virker ganske professionelt. Jeg ved desværre ikke, hvor godt jeg kan snuppe vokalen, der her til aften virker en kende mere vag, end den har gjort de tidligere gange, jeg har set Slægt. Det er som om, der ikke helt er den vante kraft på.

Slægt formår dog at få deres publikum godt op at køre, og da koncerten slutter, får bandet da også hilst på den forreste række. Det er sgu altid fedt med musikere, der viser deres engagement i forhold til publikummet, særligt med Slægt, der tidligere har virket mere introvert i deres attitude.

Slægt leverer i hvert fald et glimrende okkult afbræk fra Roskilde Festivals andre koncerter samt de uendeligt mange dakkedak-fester i de forskellige camps.