Alice Cooper

Oprør i retfærdighedens navn

-

  • Justify Rebellion - Unleashing the Beast
3.5

Anmeldelse af: Justify Rebellion – Unleashing The Beast, 19. januar 2018, Mighty Music. 

 

Frigiv bæstet – efter flere år i fangeskab

Det er efterhånden lidt over et år siden, at jeg første gang stiftede bekendtskab med Justify Rebellion. Det danske up-and-comming band fra Slagelse, havde lagt deres første musikvideo op på de sociale medier. Opslaget fangede først mine øjne og efter, at have klikket på ‘play’-knappen, fangede de også mine lyttende ører. Nummeret ”Devils Bride” bragede ud af mine højtalere, som en symfonisk blanding af tunge riffs med en lyd, som spejler sig i bands á la Metallica og Volbeat.

Det er ikke så forfærdelig længe siden, at de fire oprørske’ drenge blev signet på det danske pladeselskab Mighty Music. Ikke nok med det, så har de været i studiet for at indspille en fuld længde plade, som udkommer i denne uge, nærmere bestemt på fredag d 19. januar. Pladen hedder ”Unleashing The Beast” og indeholder 11 numre, som bandet i spænding har ventet på kunne slippes fri.

Unleashing The Beast

Men vi skal starte et sted, så lad os begynde med det som er mindre interessant på pladen.

Unleashing The Beast tager sin begyndelse med det instrumentale nummer ”Animal”. Det kan virke som en god måde at introducere sin lyd på, men på den anden side mener jeg, at et instrumentalt nummer skal være veldrejet i sådan grad, at bandet ud fra deres respektive instrumenter kan frembringe en historie eller nogle følelser, som bevarer lytterens interesse. Det synes jeg ikke er tilfældet på ”Animal”, som fra mit synspunkt er svækket for musikalsk kreativitet, der kan frembringe disse førnævnte kriterier.

”The Bloodcurdling Wail” virker også for letkøbt og hele nummeret blegner fuldstændig ved siden af mange af de andre numre på pladen, hvor bandets gennemslagskraft skinner bedre igennem.

Men man skal heldigvis ikke langt hen på pladen for at finde nogle af de stærkere kompositioner.

”Relentless War” starter med blid guitar og marcherende trommer, som i en fantastisk overgang går over i et vanvittigt headbanger-riff. Her er det ikke svært at høre, at bandet er stærkt inspireret af Metallica. Forsanger Lukas’ stemme bevæger sig over i en Hetfield-klang, imens riffet kunne stamme fra Metallica i slut 80’erne eller start 90’erne. Nærliggende vil jeg også påpege, at startriffet på ”Beast” minder om selvsamme bands ”Seek & Destroy”. Dette er dog sagt uden at dømme nogle af Justify Rebellions numre som direkte kopier, men det er interessant at lægge mærke til.

Der hvor min euforiske sans er helt oppe og ringe; Der, hvor jeg simpelthen ikke kan få armene ned, er, når man tydeligt kan høre bandet udnytte sit fulde potentiale. Det er her, jeg mener, at guldet gemmer sig. Den thrashede ”Acient Phararoh” kunne være et fremragende bud herpå. Hurtig fra start til slut og Lukas’ stemme virker mere velfungerende, kraftfuld og ikke nær så tilsløret på dette nummer. Det samme gør sig gældende på ”Get Away” og ”Fight Bleed Kill”. Det er på denne del af pladen, at jeg personligt kan mærke, at bandet har en vision, og hvor bandets lydunivers står stærkest .

Unleashing The Beast er et fremragende bud på et helstøbt metal-album. Pladen har en masse at byde på. Lige fra numre, som virker for letkøbte til bandets faktiske kunnen til numre, som med et overraskelses-moment tager dig på sengen og giver dig lyst til at afspille albummet igen. Der er plads til forbedringer hist og her, men når det så er sagt, så håber jeg, at Justify Rebellion med denne plade bygger videre på en lyd, som de føler sig trygge ved.

Drengene kan dog godt være tilfredse med denne debutplade, som jeg er sikker på nok skal få dem fra kolde fortovskanter og gamle pizzabakker – og ind på de varme spillesteder.

Tracklist:

  1. Animal
  2. The Bloodurdling Wail
  3. Relentless War
  4. Devils Bride
  5. Ancient Phararoh
  6. Get Away
  7. Fight Bleed Kill
  8. Beast
  9. Awaken (The Only One)
  10. Stuck Up In Chains
  11. The Core

 

Justify Rebellion består af: Lukas Rautenborg (vokal/guitar), Stephen Andersen (guitar), Nikolaj Madsen (bas) og Nikolaj Ross (trommer).

 

 

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier