Alice Cooper
Forside Anmeldelser Albums Rock ‘n’ Roll med fartpilot

Rock ‘n’ Roll med fartpilot

Author

Date

Category


Grumpynators “Wonderland”, Target Records

Grumpynators debut album ”Wonderland” har været på gaden i et godt stykke tid nu. Det københavnske hard rock/rockabilly band har skabt et fint debut album med alt respekt for genren, men der er så sandelig også plads til forbedringer.

”Wonderland” starter rigtig godt med sangen af samme navn og den knusende guitarlyd samt lyden fra Jakob Øelund’s double bass, giver hurtigt anledning til at ligge håret tilbage og tage en tur til amerikanerbiltræf for at nyde lyden af en bragende V8 motor. Den første halvdel af skiven er klart den bedste, ”Walking in the night” og ”Burning in the snow” er to motorbilly inspireret sange som giver lysten til at vippe med foden og skråle med på de nemme sing-a-long omkvæd.

”Walked away” ligeså et super fedt nummer som indeholder god melodi, gang i den og fed spade. Humøret virker højt og spilleglæden er intakt . ”The Stalker” bærer et tydeligt præg af, at bandet har styr på genren og hiver en masse inspiration fra andre bands som bl.a. Volbeat. (som Christian Nørgaard og Jakob Øelund har hjulpet flere gange live og Jakob medvirker også på sangene “16 Dollars” og “Lonesome Rider” på double bass)

Men den sidste halvdel af ”Wonderland” (foruden ”Mama No”, som for øvrigt handler om kun at ville spille Rock ‘n’ Roll) går den desværre hen og bliver en halv kedelig fornøjelse med sangene “The Calling” og “Speeding”, hvor jeg synes de mister musikalsk kreativitet. Teksterne er umiddelbart heller ikke poetisk eller specielt dybtgående på “This is my life” og “Pray for your life”, så derfor bliver de uinteressante at lytte til. For mig kan det sammenlignes med at tage til USA, kører på route 66 i en lejet Ford Mustang og kører på fartpilot. Det fjerner spændingen og man får ikke fuldt ud udnyttet hvad motoren rent faktisk er i stand til.

”Wonderland” er en fin debut for Grumpynators, men der mangler nogle ting synes jeg, som f.eks. en mere kreativ nerve. Det kunne måske give en udfordring til bandet, men i sidste ende begejstring for lytteren og dermed ville jeg kunne stikke flere horn i luften, end de 3 jeg har måtte nøjes med at give dette album. På trods af det håber jeg der kommer mere fra Grumpynators i fremtiden, for jeg er ikke i tvivl om at de har hvad der skal til, for at skrive gode numre.

Grumpynators - Wonderland

Recent posts

Siamese går bananas i genrer

Anmeldelse af: Siamese - Super Human. 24. maj 2019. Long Branch Records. “Let the flames, Burn out our names” - ja tak! Lad det være sagt med det...

Dåsemad og kold kaffe…

Interview med Aphyxion, Jesper Haas. Aphyxion er virkelig på vej frem, så vi har taget en lille snak med dem om deres nye album og...

Et sidste lørdagsslagsmål med en klaverbokser af Guds nåde

Anmeldelse af: Elton John. Royal Arena, Kbh. 18. maj 2019. Så stod han der så. Sir Reginald Kenneth Dwight. For næstsidste gang på dansk grund,...

Da Køge blev lagt i den gode grav

Anmeldelse af: Artillery + BAEST. Tapperiet, Køge. 16. maj 2019. Metallen er så sandelig blevet (gen)etableret i Køge, og det blev bevist med optræden fra...

Gonna give you some terrible thrills

Anmeldelse af: The Rocky Horror Show. Aarhus Teater. 15. maj 2019.   Man siger, at noget er blevet kult, når det på trods af måske ikke...