“#Altingvildere” EP af UDS, 2015 (Selvudgivet)
Kan det næsten blive mere ækelt og lækkert på samme tid? Næppe. Den kjøbenhavnske undergrunds-kvartet UDS sætter sjældent tempoet ned. Men det slutter derfor også for hurtigt
Flere numre end minutter
Mellemrubrikken her er vel meget sigende for hvad slags genre, vi har med at gøre hos UDS. Sidste år udkom det danske grindcore-band deres selvudgivne debut-plade “Toofast4love”, hvor vi aldrig nåede over et nummer, der var mere end tre minutter langt. Og stilen er den samme her, hvis ikke vildere. Fire numre, men kun lige under fire minutters musik.
Men som det er for vane udi den slags musik, så er det langt fra et problem. Betragt bare grindcore-bandet Agoraphobic Nosebleed og længden på deres sange. Hvis du sammen med det band lige tilsætter en knivsspids af stilen fra powerviolence-bandet Man is the Bastard, så er du ved at fange hvad for en EP, vi har med at gøre.
Grafisk er vi også hen ad der, hvor man bliver vidne til det mest horrible biluheld på motorvejen, som endnu ikke er dækket til. Det kan du bare se på artworket. Men musikken er lidt på samme måde. Den er fandenivoldsk, som en afdansnings-moshpit i helvede: Det er farligt, men man vil gerne være med!
Knas for kendere
Lyden er skramlet, som var den lige blevet bjærget op ad kloakkerne i indre by. Der er dog ikke tale om en decideret anti-produktion hos UDS, men der er (heldigvis) heller ikke sparet på forvrængningens og dens feedback. Og så kan Peter noget med vokalen, der sender tankerne i retning af alt fra Punket Hardcore til Goregrind.
Tjek bare åbneren “Fix of Violence” (der med 2.53 er pladens længste nummer(!)), som tydeligt viser, at bandet kan vekselvirke mellem facetterne i deres genre uden at blive kedeligt mudrede.
Selvom Grindcore er kendt for at være hurtig, så er det her for hurtigt overstået. Smid mere musik på, drenge! Åbningsnummeret ligner opbygningen af et slot, men udsigten opad fortaber sig i en tåge, som kun I kan vifte bort (eller gøre til en syreregn, som nok ville være mere passende i det her tilfælde). Jeg har nået at høre pladen cirka seks gange, mens jeg skrev første udkast til den her anmeldelse.
Læg for resten mærke til truppens korteste nummer på EP’en, “Stikkere blir stukket”, og tjek, om du kan genkende en lille bid fra en kendt film.
