Alice Cooper

Stærk nordisk levering i Loke’s Kælder!

-

Anmeldelse af Bersærk + Hold Fast, Loke’s Kælder, 02. feb. 2017

En helt almindelig torsdag aften skulle blive en fest med det nordiske folk!

Et efterhånden godt kendt band fra det mørke Jylland og et energisk punkband fra Norge giver os Bersærk og Hold Fast, som på denne aften leverede og fyldte kælderen på en almindelig torsdag!

Hold Fast
Lad mig starte ud med at bande lidt for jer, for hold da helt kæft, en energi de drenge havde både på og foran scenen! Og ja, størstedelen af bandet valgte som det sidste nummer, “Hold fast”, at gå ned foran scenen og få en flok publikummer op på scenen, og det skal da lige nævnes, at undertegnet fik møvet sit velvoksne kadaver op på scenen og rockede med, imens vi alle sang med og råbte “Alle mand, hold fast!” i kor!
Forsangeren var ud over dette også en del ude over scenen og havde meget godt fat i publikum. Og jeg må sige, at han og resten af bandet var godt øvede, for selvom mikrofonen røg ud, spillede bandet videre, og forsangeren fik det fikset, imens han moshede med publikum! Alt i alt et band, der spillede fed punk og fik hele kælderen til at feste med!

(Anmeldelse af Bersærk er efter billederne af Hold Fast )

Foto: Laura Fjord Hansen
Foto: Laura Fjord Hansen
Foto: Laura Fjord Hansen
Foto: Laura Fjord Hansen

Bersærk
Som de fleste nok ved, så er Bersærk en flok ekstremt dygtige musikere, vi skal dog bare lige have købt dem en kalender, da de blev over en time forsinket grundet manglende bassist. Dog virkede det til, at publikum meget hurtigt glemte det, da stort set alle sang med på næsten hele setlisten – jeg må lige tilføje, at der virkelig blev skrålet med!
Bersærk leverede, som man forventer det, og vækkede vikingerne i os alle, når man skråler med med horn og næver i vejret!

Det er nok tredje gang, jeg oplever Bersærk live, og jeg må sige, at det var en af de federe koncerter, de har spillet, da der ingen udfald eller fejl opstod! Bandet havde styr på deres shit og fik, som Hold Fast, fat i publikum!

Foto: Laura Fjord Hansen
Foto: Laura Fjord Hansen
Foto: Laura Fjord Hansen
Foto: Laura Fjord Hansen

ANTAL STJERNER

Hold Fast
Bersærk

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Bersærk + Hold Fast, Loke's Kælder, 02. feb. 2017 En helt almindelig torsdag aften skulle blive en fest med det nordiske folk! Et efterhånden godt kendt band fra det mørke Jylland og et energisk punkband fra Norge giver os Bersærk og Hold Fast, som...Stærk nordisk levering i Loke's Kælder!