Anmeldelse af: Igorrr. Copenhell, København. 23. juni 2018

Franske Gautier Serre (herefter omtalt som IGORRR) præsenterede nok lidt for meget, end han burde gabe over

Var det noget med lidt opera-stemme, black metal-tendens og lidt sigøjnermusik sat sammen? Den slags lyder sjovt på papiret, men nogle ting eksekveres bedre i hovedet end live, og selvom lyden som udgangspunkt var fin på Pandæmonium til det franske projekt Igorrr, er det min påstand, at folk hovedsageligt var dukket op grundet gunstigt tidspunkt og for at se giraffen.

Jeg elsker da også stegt kylling, en marsbar og en god fadøl, men jeg hælder ikke det hele ned i svælget samtidigt, men musisk oversat mente franskmanden (ham, der optræder uden forklædning som DJ på billedet herunder anmeldelsen) godt, at dette kunne lade sig gøre.

Lyden blev decideret knivskarp mod slutningen, og det bugnede med mennesker, og det siger nok lidt om det, når det musiske udtryk stadig lyd som en stor pærevælling, hvor der blev forsøgt alle ting på samme tid.

Hvis hvert nummer så bare havde sit distinkte udtryk, kunne man acceptere, at manden bare ville lege med sit udtryk og vise, hvor meget han kunne, men det her store sammensurium med mindre udslag efterlod blot et indtryk af en musiker, der havde hyret lejesvende ind og ville optræde.

Men qua god lyd og veltilfredse mennesker blandt publikum blev det en cementeret godkendt koncert, jeg glæder mig til at genopleve under andre rammer.

Vores fotograf Guillaume Blanjean tog billeder af koncerten:

Foto: Guillaume Blj
Foto: Guillaume Blj
Foto: Guillaume Blj
Foto: Guillaume Blj
Foto: Guillaume Blj
Foto: Guillaume Blj
Foto: Guillaume Blj
Foto: Guillaume Blj
Foto: Guillaume Blj