Anmeldelse af The Black Dahlia Murder, Wacken 2016, Headbanger Stage

Præcisionsmetal i (for) højt inferno

Tiden på Tysklands store heavy-festival var kommet til de svært definerbare amerikanere i The Black Dahlia Murder. Det er lige dele Death Metal, Thrash Metal og en snert melodød. Heldigvis, som tilfældet var ved The Raven Age på samme scene, så betyder det i denne sammenhæng lidt for alle masser.

For Black Dahlia lægger dødsskuden hårdt fra land for at udnytte den korte spilletid så intenst som muligt. Og intenst er da lige netop kodeordet, når vi får både skarpskud fra bandets seneste plade, “Abysmal”, og de subtile melodlinjer i et nummer som “Moonlight Equilibrium” og tonsertunge skæringer fra “Nocturnal”-albummet.

Bandet kan være lidt svært tilgængelige for udefrakommende, der ikke allerede har hang til genren. For godt nok kan bandet være et godt bindeled for dem, der gerne vil have det RIGTIG tunge og hurtige, men som stadig forlanger lidt groove og noget fængende.

Men alt, som i ALT, går eminent stærkt i repertoiret hos The Black Dahlia Murder med en dertilhørende høj lyd i Wackens Bullhead City Circus, hvor scenen befandt sig.

Man skal derfor som lytter have sat det skarpe øre på for at alle sublime elementer, men når først man er tunet ind på bandet, var de som her svære at slippe – en fed præstation!