Triviel levering af black/thrash

Anmeldelse af: Aura Noir, Headbanger Stage, Wacken Open Air, 5/8-17

Aura Noir havde høstet en del ros blandt mine bekendte for deres koncert på Metal Magic Festival for nogle år siden. Derfor skulle det ses, om det nu også kunne passe, at de er så fede, som folk sagde dengang. Det endte med at være en triviel oplevelse, hvor det der står tydeligst i hukommelsen, var et covernummer.

(Foto: Wacken PR)

En mindre pause efter AHABs mesterlige koncert blev taget i umiddelbar nærhed af Headbanger-scenen. Klokken 14.30 var det blevet tid til en røvfuld black/thrash med den norske trio Aura Noir. Jeg kendte på forhånd intet til bandet, men kan som generel regel godt se det fede i blandingen imellem black og thrash, så det skulle naturligvis opleves.

Koncerten skulle desværre vise sig at være præget af ringe besøgstal, samt have en, desværre, ret tynd lyd, som ikke rigtigt slog igennem, sådan som den burde. Bandet spillede egentlig glimrende, men bevægelsen og energien i forhold til musikken og performancen var desværre ikke rigtig i top. De nåede aldrig rigtigt udover scenekanten og virkede mest af alt som et band, der ville have gjort sig bedre på en mindre scene. Der manglede ligesom lidt den nærhed, som kendetegner en rigtigt god koncert.

Koncerten blev leveret stram og havde i den grad fart på. Det skulle i hvert fald gå hurtigt for det tyske publikum. Desværre var det lidt ligesom med Grave Digger, at Aura Noir led af kun at have en guitarist. Der manglede ligesom bare lige det ekstra slag i forhold til guitarens lyd, som der kommer ved to guitarer. Guitaristen Blasphemer spillede imponerende dog uden umiddelbart overskud til at gør meget andet end at headbange lidt indimellem og så ellers sætte totalt fokus på instrumentet. Underholdningsværdien var desværre ikke helt i top.

Hen mod slutningen af sættet var det blevet tid til at der skulle fyres et covernummer af. Nummeret blev præsenteret som værende ’’Heaven’s on Fire’’ fra Venom. Det lød godt nok mere som ’’Ace of Spades’’, men det gør originalen også lidt, hvis man lytter efter. Nærmest igennem hele nummeret kunne alt lyrik fra ’’Ace Of Spades’’ synges indover nummeret. Morskaben ved dette var helt klart det, som satte sit største præg på mig ved den ellers alt for trivielle og middelmådige black/thrash-koncert.

 

Mærkater: , ,