Anmeldelse af Wovenhand, 26. sep, Train

Mandag den 26 september skulle vise sig at være en første for denne anmelder

Af: Bastian Reinholdt Madsen

David Eugene Edwards kom nemlig til Aarhus for at spille på Train med hans band Wovenhand. Bandet hører på ingen måde ind under metalgenren, så hvorfor er dette relevant for et metal webzine? Det er det, fordi at på trods af, at musikken ikke er metal, så deler den nogle af de samme elementer, som der findes i metal, hvilket også gør, at der denne aften var ualmindeligt mange mennesker i mørke heavy shirts tilstede til en country/folk koncert.

Emma Ruth Handle
Musikalsk set var opvarmningen en speciel og til tider meget abstrakt form for musikalsk udfoldelse. Det musikalske var som sådan egentlig ganske udemærket, om end ret trættende i længden. Koncerten bestod i sin helhed af Emma Ruth Handle, der stod halvdelen af koncerten alene på scenen med en guitar og vokal. Midt i sættet blev der dog tilføjet en violinist, som gav lidt ekstra til det musikalske spekter. Desværre var det ikke helt nok for at fange opmærksomheden og vække en større form for interesse under koncerten denne aften på Train. Musikken var som sagt egentlig udmærket, men blev ret hurtigt for ensformigt. Lidt mere udfordring inden for det musikalske spekter, så der kommer en anelse mere variation samt et muligt større liveshow, og så vil dette fungere meget bedre live. Det skal dog siges at det har vakt denne anmelders interesse, for der var skam gode elementer, som f.eks. vokalen – som var intet mindre end fantastisk. Emma Ruth Handle har en vanvittigt god og varierende vokal. Desværre var en god og varierende vokal ikke nok til at løfte koncerten op over et middelmådigt niveau.

Wovenhand
Der skulle noget til for at løfte stemningen efter den søvndyssende opvarmning – var Wovenhand mon opgaven voksen? Det vil denne anmelder i den grad mene, at de var! Wovenhand er hovedsageligt udtænkt af David Eugene Edwards, som tidligere styrede bandet 16 Horsepower. Wovenhand spiller en form for alternativ country, i dette tilfælde country blandet med b.la. punk, post-rock og neo-folk, altså en noget blandet omgang. Dette er alle elementer, som fungerede ekstremt godt i forbindelse med deres liveshow på Train. Fra start til slut følte man næsten som publikummer, at man var blevet trukket ind i en verden, hvor det vilde vesten stadig var en realitet blot mere moderne, end man er vant til at se det. Bandet spillede virkelig stramt og storslået, specielt imponerede trommeslageren Ordy Garrison med hans enormt nuancerede trommespil, ja, det kunne velsagtens nærmere kaldes for perkussion-spil. Det var noget af en oplevelse at opleve et band, der blev trukket så ekstra langt ud fra at have en så interessant trommeslager, det hænder ikke ofte!

Lyden på Train viste sig ligeledes fra sin bedre side denne aften. Man kunne nærmest høre alt, hvad der foregik på scenen klart og tydeligt, hvilket er ret vigtigt, når man taler om så nuanceret musik som den, Wovenhand spiller. Lysshowet var ligeledes ligeså flot og velfungerende i forhold til genren, som man efterhånden har lært at forvente fra Train som spillested. De har simpelthen bare mulighed for nogle gode lysshows nede på Train – og denne aften var ingen undtagelse.

Endnu en ting, der virkelig fungerede godt for Wovenhand, var, når der blev harmoneret med vokaler. Det blev rigtig storslået og dystert på samme tid. David Eugene Edwards har en fremragende stemme.

Ikke alt er dog positivt, så det skal siges at koncerten desværre havde en anelse af en tendens til at blive en kende ensformigt for denne anmelder i længden, dog uden at det på noget tidspunkt blev decideret kedeligt, som det havde tendens til under opvarmningen.

Alt i alt var det en yderst velspillet koncert, hvor man fik lov til at dykke ind i et helt andet univers end, hvad man er vant til. Wovenhand er klart et band der kan anbefales at opleve live. Denne anmelder er i hvert fald vældigt imponeret.