Judas Priest & Megadeth at Royal Arena

August Burns Red – Interview

Interview med August Burns Red

 

Efter koncerten med August Burns Red i Pumpehuset fik vi os en lille sludder med bandet

 

(Foto: Mark Stoumann)

Måske har du læst vores anmeldelse fra koncerten med August Burns Red med flere, da vi så dem i Pumpehuset forleden?

Det ansporede os til at få en lille sludder med bandet over email, hvor rytmeguitarist og medstifter Brent Rambler svarede beredvilligt.

 

Læs med her:

 

  1. Hvordan har det været at turnere rundt i Europa med Heaven Shall Burn?

Det har været fantastisk! Alle shows har været tætpakket med mennesker, og alle kommer godt ud af det med hinanden. Det har været en super chill tour.

 

  1. Hvad har været jeres favorit performance indtil videre på denne tour, The Final Marc’?

Mit favoritshow indtil videre har været vores show i Paris. Jeg tror ikke, crowded stoppede med at moshe én eneste gang under koncerten.

 

  1. Hvad er dit favorit track, som I har spillet på denne tour?

Mit favorit track lige nu er “The Frost”. Crowded virker til at elske det, og nummeret er bare virkelig underholdende at spille hver eneste aften.

 

  1. Hvad har givet jer inspirationen til jeres nyeste album Phantom Anthem?

Vi ønsker egentlig bare at lave musik, som vi selv elsker at lytte til. Heldigvis virker det til, at andre mennesker elsker det lige så højt. Lyrisk set drager albummet inspiration fra stort set alt, men der er en underlæggende følelse af selvopdagelse, som jeg virkelig beundrer ved dette album.

 

  1. Hvad differentierer dette album fra jeres tidligere plader?

Jeg vil mene, at det er et langt mere fokuseret album, end hvad vi førhen har lavet. Det har alle de elementer, som vi er kendte for, men jeg synes, de er særlig veludført på dette album.

 

  1. Hvilken sang definerer bedst August Burns Red som et band?

På albummet Phantom Anthem ville jeg mene, at det er sangen “Generations”. Den er både hurtig og heavy, men ender i en næsten 90’er rocket feeling.

 

  1. Hvad er dine tanker omkring den nuværende metalcore scene, skiller August Burns Red sig ud som et band og hvordan?

Overordnet set tror jeg, at metalcore er ved at sænke farten en smule. Der plejer at være millioner af bands i denne genre, men nu ser det ud til, at det kun er dem, der har klaret sig bedst, som stadig er i gang og trives. Bands som os selv, Parkway Drive og Architects er stadig i gang og lader til at klare sig bedre end nogensinde. Jeg vil mene, selvom vi alle tre bands kan defineres som metalcore-bands, at vi alle lyder meget forskelligt. Vi har alle vores egen unikke lyd, som vi bliver ved med at videreudvikle.

 

  1. Hvad skal der ske nu for August Burns Red, har I nogle nye projekter?

Vi har 4 måneder fri efter denne tour set bort fra lidt arbejde i studiet med en ny julesang. Efter det vil vi ramme den sidste uge af Warped Tour i August. Vi vil offentliggøre vores planer for næste forår MEGET snart.

 

Mærkater: ,