Alice Cooper

Ultrahurtig deathcore i interplanetarisk skala til Royal Metal Fest 2018

-

Plakaten til dette års Royal Metal Fest tegner allerede til at blive blandt festivalens bedste nogensinde, og nu føjer den aarhusianske forårsklassiker endnu tre navne til spektaklet.

Californiske Rings of Saturn er kendt for deres umanerligt hurtige kompositioner og høje, tekniske ekvilibrisme, der har givet bandet det noget særegne prædikat Nintendo-metal. Senest kom kvartettens tekniske formåen til udtryk på sidste års Ultu Ulla, og samtidig bliver koncerten med Rings of Saturn bandets første på dansk jord – så der er bestemt nok at glæde sig til.

Yderligere tilføjelser til programmet inkluderer også italienske Hideous Divinity, der er garant for brutal in your face-dødsmetal med udgangspunkt i horrorfilm, og amerikanske Allegaeon, hvis melodiske dødsmetal trækker tråde til klassiske, skandinaviske traditioner.

Senest har Royal Metal Fest også offentliggjort stærke navne som Bloodbath, Ensiferum og Ex Deo, og resten af programmet bliver offentliggjort løbende i løbet af den kommende tid.
Festivalen løber af stablen 6-7. april 2018 på VoxHall og Atlas, og du kan holde dig opdateret på både festivalens hjemmeside og Facebookside.

Er den aarhusianske metalfestival i øvrigt fremmed territorium for dig, så kan du blive lidt klogere ved at fordybe dig i vores 2-dagesreportage fra i fjor lige her og her.

Og så dukker Metal A Day selvfølgelig også op til Royal Metal Fest igen til april.

Daniel Niebuhr
Daniel Niebuhr
Redaktionens anti-metaller, korrekturtype og ordfetichist. Skriver også en masse for Undertoner. Ved mere om Eurovision end dig.

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier