Den forkortede ventetid

Reportage fra Metal Cruise 2017, Kbh-Oslo-Kbh, 27. – 29. oktober 2017.

Hvordan fordriver man ventetiden til Copenhell 2018? Det gør man ved at drage til søs til søsterlandet nordpå med fest, fee’ hegn og fadøl!

Foto: Mark Stoumann

Dag 1
Vi var i god tid, fotografen og jeg, så vi kunne nå at fange lidt gratis drikkelse fra Copenhell-obligatoriske Jägermeister på kajen inden afrejse. Vejret var med os, og spændingen i luften var til at mærke.

Jeg havde selv været lidt betænkelig ved situationen, for der havde ikke rigtigt været meldt noget officielt ud om bands, arrangementer under turen eller tidsplanen indtil en måned (plus, minus) før afrejse.
På papiret kunne det virke som en hovsa-løsning, der skulle veje op for de “tidligere” Metal Cruise, vi har haft i Nyhavn og omegn. Men dette skulle ses som en jomfrurejse, så vi skriver år nul med Copenhell Metal Cruise og drager op på færgen med kurs mod en tidligere del af Kongeriget Danmark: Oslo i Norge.

Allerede en time efter, at vores hjem de næste to overnatninger, Oslobåden, var begyndt at skubbe vand væk foran sig, var der velkomst med allestedsnærværende Anders Bøtter. Der var en kort præsentation af dagenes forløb, en reminder om at passe på hinanden og ellers en påmindelse om at have en god fest. Så fik vi lige den første øl og sagt dav til hinanden.

Efter endt middag bød programmet på det første musiske indslag med Jesper Binzer fra D-A-D, der gerne ville afspille hele sin kommende skive for os udvalgte i konferencelokalet.
Man savnede her lidt en decideret Q&A (som der ellers blev lagt op til), men dette blev forbigået i farten. Første indskydelse hos mig var nemlig, at vidste man ikke bedre, så var det som at høre D-A-D på vej med ny skive. Det var ingenlunde ringe, bevares, der var gode numre at ane, men udover den kunstneriske frihed og lediggangen, som Jesper ville udnytte i tiden mellem bandets udgivelser, var det lidt svært at forstå, hvorfor verden skal beriges med en Binzer solo-skive?
Men den skal nok høste lidt rotation i æteren og diverse rockede klubber.

Man skulle ikke forvente, der var tid til at dandere den, for klokken 21.15 var det blevet tid til BAEST! Vi kan vidst godt kalde dem danske dødsmetal-darlings. Jeg er solgt til dem og havde en fest, men det er svært at sige noget nyt her, så jeg vil hellere henlede opmærksomheden på vores kommende videointerview med bandet fra Norges hovedstad, der bringer nogle afsløringer om bandet på bordet(!)

Dernæst kunne man nå et lille pitstop og fylde vesten op, inden Entombed A. D. kiggede ud på publikum fra scenen. Tydeligvis ikke heeelt appelsinfrie, og varen kunne være blevet leveret skarpere, men skulle der være fest, så var disse svenskere de rette at hyre.

Dag 2
Højtaleranlægget i kahytterne forkyndte klokken 08, at der var en time og tre kvarter tid, at vi lagde til kaj i Oslo, og hvis du aldrig har sejlet ind i Oslofjorden en efterårsdag med flot solskin en skyfri dag med hele efterårsfarveladen beklædt over bakketoppene, så skylder du dig selv den oplevelse i sig selv!
Uden at der skal gå DR K-dokumentar i den, så er Oslo – udover priserne – en by med visit værdi qua de store kulturrigdomme og seværdigheder.

Og netop seværdigheder kunne man opleve med Anders Odden, der blandt andet tæver bassen live sammen med Satyricon, da han på busrundtur viste rundt til en kirke, der har (haft) betydning i black metal-miljøet, og så videre til den legendariske pladebutik Neseblod, og ellers se lidt at den flotte by Oslo (fik jeg sagt, at den er et besøg værd?)
Halvdelen af turen foregik dog på norsk, nærmere betegnet bokmål, med Anders, som vist ikke var alles kop te, før der blev slået over i engelsk, og desuden skulle denne rundtur i bus tilkøbes ved siden af.

Lidt efter afgang fra Oslo var det blevet tid til metalquiz på færgen, som heldigvis foregik på et lidt mere humant metallisk vidensniveau, end man ellers er vant til på Copenhell til quiz.

Efter middagen blev vinderne af quizzen fundet, og så fortsatte vi ellers direkte over i danske Bersærk, som gav god resonans blandt publikum, der tydeligvis ikke ville have bandet til at stoppe med at spille

Klokken 23 var det tid til det sidste store indslag på Metal Cruise 2017: Svenske Mustasch skulle nemlig lukke og slukke ballet med en giga fest, inden efterfesten kunne fortsætte til den lyse morgen, hvis man var til den slags.

– – –

Klokken 09.45 om søndagen anløb vi atter den danske hovedstad og kunne gøre status over weekendens strabadser og amoralske tømmermænd.

Den korte opsummering må blive, at det var en godkendt oplevelse over middel uden at blive en prangende Copenhell-debut. Men al debut kan være svær. Organisatorisk fungerede alt, og folk var søde ved hinanden, og det var en skæg følelse at være blandt så mange mennesker, man på en eller anden måde kendte – eller lærte at kende – på to døgn, fordi vi var samlet om noget af det, vi holder mest af: heavy metal!

Men med billetprisen taget i betragtning, og at man selv skulle tilkøbe busturen og sørge for maden, så var det – helt upåagtet af de respektive optrædende bands kvaliteter – ikke ligefrem store scoops, Copenhell havde gjort sig her.

BAEST, Bersærk og Entombed A. D. har man kunnet opleve på selve Copenhell-festivalen i løbet af de sidste to år, og Mustasch var hovednavn på Nordic Noise sidste år.

Men jeg vil så nødig slutte på en sur mol-tone, for jeg havde sgu en uforglemmelig tur – ikke prangende, men stadig uforglemmelig på den gode måde.

Her følger et galleri fra vores medfølgende fotograf på turen, Mark Stoumann:

Fotograf: Mark Stoumann

Mærkater: , , , , , , , , , ,