Anmeldelse af: Slag-Town Slays. Slagelse Musikhus, Slagelse. 09. april 2022.
Var du der ikke til dette års Slag-Town Slays? Sucks to be you!
For, for fanden, hvor var det her et sindssygt fedt arrangement, og lad mig forklare dig 8 grunde plus det løse til, hvorfor det her event tegner til at blive et højdepunkt for mig i år!
Fotos: MKB Photography/Magnus Karms Blichfeldt
Grund nummer 1: Six String Slaughter
Klokken havde stort set ikke passeret 14, da dagens første band, Six String Slaughter, gik på. Et halv-lokalt band, der spiller en god gang amerikaner-død. Med deres seneste udgivelse, As the Continents Collide, fra 2021 viste de, at god gedigen dødsmetal ikke er død på Sjælland, og det er med en god del af sangene herfra, at bandet lagde op til dans.
En virkelig velspillet koncert med passende mængde smadder til lige at vække selv de værste B-mennesker. Eneste anke, jeg har ved dette bands optræden, er, at de kunne godt have spillet en lille smule mere overbevisende. Deres forsanger, Daniel Wilkens, gav den godt som aggressiv indpisker, men resten af bandet kunne godt have den noget mere skalle. En ganske fornuftig start på en fed dag.
Grund nummer 2: Bloodgutter
Uden noget udgiven musik endnu gik Bloodgutter på scenen og leverede en dejlig omgang old-school og tung fe’ dø’ fra Silkeborg. Sådan en god gang jysk dødsmetal, som far lavede den, var lige netop det, der skulle til for at publikum fik gang i nakkemusklerne.
Selvom denne koncert også var ganske velspillet, så synes jeg dog, at det var en lidt anonym koncert, til trods for at bandet er en supergruppe bestående af ganske velkendte musikere inden for den danske dødsmetal. Men til trods for at det var en kende anonymt, at man ikke nødvendigvis kendte til musikken, og klokken ikke var meget mere end 15, så var publikum sørme kommet for at feste. Der blev ikke bare hygge-headbanget, der blev faktisk headbanget okay igennem rundt omkring, og så blev der hygge-moshet lidt. Publikummet vil jeg vende tilbage til til sidst, for det var især med til at gøre denne aften uforglemmelig.
Grund nummer 3: LLNN
Jeg ved ikke, om du kan fornemme, at der er en form for tema med mine grunde til at man skulle have været til Slag-Town Slays ’22 endnu?
LLNN er et band fra en genre, jeg ikke har beskæftiget mig så meget med før. Men da LLNN leverede en koncert med så høj intensitet, nerve og energi, fik de undertegnede til at skamme mig over, at jeg ikke har lyttet mere til dem. For satan, hvor var der smæk på. Det var så beskidt, at jeg næsten overvejede at gå ud på toilettet efter koncerten for liiige at vaske ansigtet i noget vand.
LLNN fik publikum til at fortsætte trenden af at blive vildere og vildere og leverede over all simpelthen bare en fed og møgbeskidt koncert.
Grund nummer 4: Urkraft
Så var det blevet tid til et band, der var som hevet op fra nostalgiens muld: Urkraft.
Man kunne have været bekymret for, om det her band stadig havde fede koncerter i sig, efter en godt ti år i hi og så to år igen grundet Covid-19. Men fra start til slut rev Urkraft simpelthen Slagelse rundt.
De viste lige samtlige bands indtil nu, hvor skabet virkelig skulle stå. Med konstant energi, fedt sammenspil og en no nonsense-attitude spillede Urkraft en fuldstændig pragtfuld koncert.
Til trods for at undertegnede både havde til opgave at tage billeder og anmelde denne aften, valgte jeg simpelthen at smide fotogrejet for en stund, for jeg var simpelthen nødt til at være en del af den her fest. Et perfekt band til lige at slippe det sidste energi ud inden pausen (en pause, jeg vil snakke om mere om senere). Det her bliver så sandeligt ikke sidste gang, jeg skal se Urkraft!
Grund nummer 5: HateSphere
Så, nu havde man fået spist lidt aftensmad, trukket vejret og lige ladet lemmerne få sig en slapper. KUN FOR AT DE SKULLE FULDSTÆNDIG SMADRES IGEN! FOR! SATAN!
HateSphere skuffer simpelthen bare ikke! Fra første anslag kunne jeg simpelthen mærke, at det her ville blive en koncert, jeg sent ville glemme. Hele HateSphere var simpelthen bare en flok Duracell-kaniner, der blev ved med at performe, og de løb simpelthen ikke nogensinde tør for energi. Derfor kunne bandets nye forsanger, Mathias Uldall (også forsanger i Royal Deceit. red), skabe den ene moshpit-variation efter den anden. Om det så var en wall-of-death, almen mosh eller en circlepit, så havde han størstedelen af publikum i sin hule hånd! For satan, hvor var der smæk på. En super glædelig og fed heavy-fest!
Når et band også går så meget amok, kan man være bange for, at det så går på kompromis med samspillet, men det gjorde det fandeme ikke.
Der blev spillet tight og godt hele vejen igennem. Selv hr Uldall kunne uden problemer levere fede vokaler på trods af, hvor meget han bogstaveligt talt hoppede rundt på scenen.
Grund nummer 6: CABAL
Nu var det blevet tid til noget lidt tungere og lidt mere atmosfærisk. Det var blevet tid til CABALs mørke og dystre lydunivers.
Sidst, jeg så CABAL live, var til Copenhell 2019 på en højlys dag, hvilket ikke helt er de optimale omgivelser for en CABAL-koncert. CABAL gør for det meste brug af baglys og ofte stroboskoplys, som skal være med til at lægge tryk på deres auditive skildring af mareridt. Helt uhyggeligt bliver det dog selvfølgelig ikke helt. Men fedt, det blev det.
De her -core drenge fik leveret en god tight koncert med et lysshow, som meget få danske bands kan måle sig med. Stroboskoplys, der passer i takt til musikken, når det er nødvendigt, og smukt stort lys, når dette er nødvendigt. Uden at det helt kan måle sig med det, så er den bedste måde, jeg kan beskrive det, som noget, der ligner det, Meshuggah har. Der er dog stadig lidt langt derhen, men uanset hvad så fungerede det denne aften.
Aftenens koncert var også et farvel til deres guitarist Arsalan Sakhi (ses på billedet ovenfor). Hvis jeg var Sakhi, ville jeg bestemt ikke være utilfreds med, at denne aften skulle være afskeden. Fed koncert, PUNKTUM.
Grund nummer 7: HEXIS
Jeg må indrømme, jeg kunne sgu ikke rigtig forene mig med HEXIS’ visuelle udtryk. Konstant stroboskoplys bagfra og gerne med blinders. For mig var det her ikke andet end super-forstyrrende og -irriterende og også grænsende til- at trigger min angst, hvilket er hvorfor- jeg ikke rigtig oplevede denne koncert og ikke kan give den en fair karakter.
Dog kunne jeg fornemme på mine venner- der kan lide HEXIS og deres udtryk- at dette var en af de bedste af slagsen- de havde været til. Derfor vil jeg stadig se det som værende en årsag til, at man burde have været til Slag-Town Slays ’22.
Grund nummer 8: DECAPITATED!!!
Behøver jeg at sige mere?
De polske konger af teknisk dødsmetal lagde sgu vej forbi Slagelse og satte et stort fedt punktum for denne fantastiske dag. Intet mindre end perfekt kan simpelthen beskrive den her koncert. Til trods for at de var godt og vel 30 min. forsinket, grundet hvad der så ud til at være tekniske problemer, så skuffede Decapitated på ingen måde.
Selvom dette er min første Decapitated-koncert, lagde jeg dog mærke til, at der stort ikke blev snakket mellem numrene. Mit eget gæt på årsagen til dette kan måske ligge i det, at de havde tekniske problemer og derfor forsøgte at veje op for tabt tid. Uanset hvad så var dette kun med til at sørge for, at det massive godstog af tech-death simpelthen bare blev ved med at køre publikum helt i smadder.
Det her var bestemt ikke en koncert, jeg ville misse, men grundet de tekniske problemer, og at jeg så mig nødsaget til at købe en orange-billet hjem til København, så blev jeg desværre nødt til at misse det sidste af koncerten. Men det her var en sindssygt stor magtdemonstration af en koncert, og er helt klart den største årsag til, at DU skal ærgre dig over det, hvis du ikke var med til Slag-Town Slays ’22.
Det løse
Som de sidste ”mindre” årsager vil jeg give nogle kæmpe skud ud til selve spillestedet, arrangørerne og publikummet. Selvom dagens koncerter allerede startede kl 14, så var det trods alt størstedelen af publikummet, der allerede var mødt op. Det er, desværre, sjældent, jeg ser det. Hvor er det fedt at se så stor opbakning til både det her fede event OG de bands, der har fået et måske lidt skidt tidspunkt at spille på.
Som det kan ses på billedet foroven, så var der sgu mosh og glade dage blandt publikum, og det var der stort set hele vejen igennem. Dog var det lidt ærgerligt at se, at der var en god del af publikum, der var nødsaget til at tage hjem før Decapitated. Dette skyldes højst sandsynligt, at størstedelen havde købt sig til fri bar, hvilket jeg samtidigt også vil nævne som et kæmpe plus, for det er kun med til at gøre, at der kan lægges an til en endnu større fest.
Derudover så var det simpelthen for fedt, at man uden for koncertlokalet ved køen til baren stadig lige kunne følge lidt med i koncerten på et lille TV. Tilmed så var der endda siddepladser helt bagerst i koncertsalen, som kunne give lidt det, som Copenhell har, som mange andre festivaler ikke har, nemlig bakken (læs: muligheden for at sidde ned og nyde en koncert).
Musikhuset lagde simpelthen nogle af de fedeste rammer, jeg længe har set til en mindre metalfestival.
Til sidst skal nævnes pausen og det, at man havde fået en pølsevogn ud foran spillestedet. Hold kæft, hvor fungerede det! Ja, man skulle vente lidt på sin mad, men det gjorde jo ikke noget, når man havde rigeligt med tid til at vente på og spise sin mad, inden næste band gik på.
Dét kunne nogle festivaler lære noget af.
Hvad kan man lære af denne aften?
Til sidst vil jeg simpelthen bare nævne, at det her event og det faktum, at der generelt var godt pakket med mennesker, viser, at der er en interesse for sådanne events i Danmark. Det danske metalfolk virker virkelig til at ville en mere ekstrem festival, især når det er så fedt og bare nogenlunde varieret et line-up inden for de ekstreme metalgenrer. Noget, Copenhell-bookerne måske skulle skrive sig bag øret.
Tilbage har jeg kun at sige: SES VI TIL SLAG-TOWN SLAYS ’23!?
SELVØLGELIG GØR VI DET – OG DET ER EN ORDRE!
Link til samling af billeder: https://www.flickr.com/photos/194238058@N02/collections/72157720609054696/
