Absolut perfektion

Minami Deutsch

Jeg har aldrig hørt om aftenens support navn, før jeg træder ind i Amager Bio. Jeg ved slet og ret ikke hvad man kan eller bør forvente. Jeg ved blot at jeg i hvert fald ikke forventer hvad der møder mine ører og mit sind inde i den allerede nu godt fyldt sal. Minami Deutsch spiller hvad man kalder for Krautrock, som er en eksperimentel, flydende, og ikke mindst ofte psykedelisk afskygning af rock genren, som den blev spillet særligt i Tyskland tilbage i 60’erne.

Gruppens navn er egentlig utroligt sigende for deres udtryk og stil, en fusion imellem det tyske og det japanske, noget som vi i den grad får oplevet her til aften. Minami Deutsch spiller afsindigt godt og svævende, med flot sans for den gode melodi, spændende rytmer, og ikke mindst et utroligt levende og velfungerende sammenspil. Bassen ligger fuldstændigt perfekt og har en super lækker og god lyd, imens guitarerne formår at væve sig ind imellem hinanden, og det legende trommespil bygger musikken utroligt lækkert og spændende op. Psykedelisk på den fede måde!

Gruppens sammenspil er dejligt levende og dynamisk, ja, faktisk er dynamik formentlig nøgleordet ved deres optræden. Om det hedder sig den lydnæssige dynamik, hvor bandet har en glimrende spændvidde, eller i forhold til den rene musikalske dynamik som mærkes i forbindelse med sangskrivningen, så er dette noget Minami Deutsch har styr på. Derudover opstår der ofte musikalsk dynamik i de repetitive stykker, i kraft af individuel instrumental variation. Musikalsk er det dejligt psykedelisk, groovet og lækkert! Selv om der kun sparsomt benyttes vokal, spiller det absolut for bandet, der lader musikken tale.

Japanerne henvender sig ikke meget til publikum, men alligevel formår de at have en velfungerende kommunikation med publikum, denne foregår blot mest igennem den hovedsageligt instrumentale musik, som i kraft af sine kvaliteter scorer godt på jubel-barometeret her til aften.

Minami Deutsch spiller et fremragende og utroligt overraskende fedt åbningssæt her til aften. Denne anmelder går i hvert fald hjem med en følelse af at dette band skal tjekkes mere ud, foruden følelsen af at netop denne gruppe ville være fantastisk på Fuzztival i Esbjerg. Man kan vel drømme.

Blood Incantation

Sidste år udgav det amerikanske progressive dødsmetal band en milepæl af et album for genren i form af Absolute Elsewhere. Dette album er utroligt mange anmeldere (bl.a. dennes) og lytteres favorit udgivelse fra ’24 og på endnu fleres top ti, og med god grund. Albummet er fantastisk, ja nogen (mig selv inkluderet) vil kalde det for intet mindre end et moderne mesterværk.

I aften svinger Blood Incantation så endelig forbi Danmark i forbindelse med turneen for føromtalte album, hvor de naturligvis vil spille pladen (dvs. de to numre den består af) i sin helhed. Dette er nok for denne anmelder, til at tage turen fra Jylland til København for at deltage i denne oplevelse, så håbet om at det bliver godt er stort. Dette håb skal hurtigt vise sig at blive indfriet – og mere til!

Blood Incantation spiler fra start af mesterligt. Hvis der er en finger at sætte på gruppens tekniske kunnen og sammenspil, så er det slet og ret så småt, at denne anmelder ikke kan høre det. Som i slet ikke. Der er ingen slinger i valsen, blot et fedt og utroligt dynamisk lækkert sammenspil, med en ufattelig variation og en imponerende optræden. Blood Incantation flyver over stepperne, både musikalsk og perfomance-mæssigt.

Lyden er formentlig det eneste punkt hvor man nok kan give lidt kritik, og det er virkelig også lidt. Lyden er nemlig overordnet set utroligt god, med masser af dynamik og nuance. Guitarerne skærer fint igennem, også selv om den ene er lidt højere i mixet end den anden, trommerne er ikke for dominerende men nærmere lige tilpas, imens bassen lægger en god bund, og nogle spændende fills, og synth’en skærer igennem lige som den skal og lyder dejligt. Vokalen er ligeledes ganske fremragende, når der growles. Den rene vokal har det nemlig til tider med at drukne lidt for meget, og det er synd, da denne virker utroligt godt i den musikalske sammenhæng. Variationen er i top, og heldigvis er det kun sporadisk at vokalen simpelthen bliver for lav.

Blood Incantation har sig en fed lyd og en rigtigt spændende forståelse for musikalsk komposition. Således virker gruppen rigtigt ofte som et ”hvad nu hvis Pink Floyd var et dødsmetal band” koncept, noget som fungerer afsindigt godt, netop fordi bandet har så stærk ikke bare teknisk kunnen, men også forståelse for at sangskrivning og komponering, så det går op i en højere enhed, og der herigennem skabes noget unikt. Denne følelse står man (eller i hvert fald jeg) flere gange i løbet af koncertens forløb, endda i en sådan grad at man nærmest må nive sig i armen. Spiller de virkelig så godt? Eller drømmer jeg?

Gruppens optræden er super energisk, hvilket blot forstærker hvor imponerende deres afsindigt stramme sammenspil er. Der er enormt god energi på scenen, hvilket også i den grad smitter af hos publikum. Bevares, i starten af koncerten lader det mest til at en enkelt lidt for stiv gut mosher lidt for tåbeligt ind i folk der ikke rigtigt orker, men imod slutningen af ’The Message’ begynder publikum at tage mere fat, og der opstår deciderede moshpits.

Vi går også serveret lidt ekstra godter foruden Absolute Elsewhere og dette gælder i rigtigt god jord hos de mange fremmødte i det udsolgte Amager Bio. Blood Incantation kan simpelthen ikke træde forkert her til aften!

Blood Incantation leverer en magtdemonstration af en koncert ud i det progressive, finurlige, og ikke mindst voldsomme. Med et sammenspil der ikke bør kunne andet end at imponere, skærer de sig igennem virvaret af dødsmetal og viser sig som noget unikt og helt særligt. Denne koncert har mildest talt været så godt som absolut perfektion.