Anmeldelse af: Misery Index. Pavillion, Roskilde Festival. 05. juli 2019.
Amerikanske Misery Index delte så fint og rigeligt ud af tørre tæsk og fede riffs, da de lagde Pavillion ned på dette års Roskilde Festival.
Foto: Anders Groos Mikkelsen
Så er det sgu endelig blevet tid til at få sig nogle læstelige døds klø, og så endda af det amerikanske dødsmetal band Misery Index.
Bandet lægger rigtigt hårdt ud med en enorm energi og formår rigtigt hurtigt at fange publikummet. Der er godt gang i den oppe på de forreste rækker, hvor en moshpit hurtigt dannes, og bandet kvitterer derfor med endnu mere energi og fart. Bandet spiller fremragende og enormt stramt, hvilket egentlig er imponerende nok, med de riffs der bliver fyret af fra scenen, samt det enorme tempo i trommerne. Misery Index er helt klart et band, der ved, hvordan man leverer et solidt dødsmetal-show.
Desværre er fremmødet lidt trist under Misery Index. Dette kan forklares i og med, det enormt dårlige tidspunkt, hvorpå de skal spille, thi hip hop legenderne i Wu-Tan Clan spiller samtidig på Orange Scene og derfor utvivlsomt har hevet en god del af publikum, sandsynligvis også en del af metalpublikummet.
Lyden er god her til aften, hvor alle instrumenter får lov til at straffe lytteren på præcis den måde, som det altså hører sig til, når man taler dødsmetal. Energiniveauet dropper desværre lidt i løbet af sættet. Det virker som om, at bandet måske skød en anelse for tungt fra start og lige så stille ryger lidt ned i gear igen. Særligt forsanger og bassist, Jason Netherton, lader til at have mistet en del energi. Heldigvis er det som om, at bandet læser disse tanker og netop sætter pulsen op igen imod slutningen af koncerten. At energiniveauet kommer derop igen, er egentlig ganske imponerende.
Misery Index viser, at dødsmetal stadig kan noget på Roskilde Festival, også selvom de, ligesom Dark Tranquility gjorde det under Eminem sidste år, skal spille samtidig med et enormt stort og populært hip hop-navn.
Fotograf Anders Groos Mikkelsen har lidt flere billeder til dig fra koncerten her: