Anmeldelse af: møl. Copenhell, København. 22. juni
Danske møl leverede en af festivalens hidtil bedste koncerter i år!
Hvad gør man, når walisiske Skindred må melde afbud? Man ringer da til Aarhus og hyrer, om møl ikke lige flyver forbi og erstatter med kort varsel.
Og selvom møl har haft travlt med udenlandske koncerter, så var vingerne da ikke blevet møre, for fra første tone af angreb insektet her deres publikum og beviste, at de fortjener al den hype, de får.
Lyden var knivskarpt. Lysshowet var perfekt. Bandet spillede tight. Det var en sand fornøjelse at opleve Aarhus-drengene optræde under formfuldendte rammer. Jeg savnede på intet tidspunkt Skindred.
Stemmen i forsanger Kim er bare fabelagtig, og bandets generelle udlæg af musikken (kald det blackgaze, eller hvad du vil) er i mit hoved et pragteksempel på, at sange kan skrives brutale, medrivende og følsomme på samme tid.
Jeg glæder mig allerede til næste gang med at se møl!
Herunder kan du nyde et galleri fra koncerten af fotograf Mark Stoumann: