Anmeldelse af: Electric Callboy m.fl. Amager Bio, Kbh. 21. marts 2023.
Der var lagt op til den store dansefest i Amager bio, da tyske Electric Callboy kom forbi.
Men først lidt om dem, som varmede vores led op:
Future Palace
Første band denne aften var berlinske Future Palace.
Denne melodiske metaltrio gjorde ret hurtigt et stort indtryk på alle i salen.
Selvom de kun havde en guitar, en på tromme og så forsangerinden, så var lyden gevaldig og gennembrydende.
Helt fra første nummer, sørgede forsanger, Maria for, at alle deltog.
Dette er imponerende, når man tænker på, at de stadigt er relativt ukendte.
Men de fik alle i den udsolgte Amager Bio-sal til at hoppe, klappe, danse og synge på forsanger Marias kommando.
Men hvordan sang hun så?
Maria sang primært med en ren vokal, men imponerede også, da hun engang imellem skiftede til korte growl-stykker.
Perfekt udførte hæse, dybe og grumme growls, som gjorde publikum endnu vildere.
De fortalte, at det var, anden gang, at de spiller i Kbh.
Men jeg er ikke i tvivl om, at det er langt fra den sidste.
Uden tvivl var vi flere i Amager Bio, som nok mente, at de var aftenens bedste opvarmning.
Holding Absence
Så til aftenens anden akt, nemlig den britiske rockgruppe Holding Absence.
Gruppen, som siden 2015 har sat sit præg på rockscenen, startede lidt langsomt ud med et relativt roligt nummer.
Det er lidt ærgerligt, når alle var oppe at køre efter Future Palace.
Gruppen var desværre også ramt af lydproblemer på guitaristens mikrofon, som var alt for lav og først kom ordentligt op, da det næsten var for sent.
Dette var surt, da guitaristen leverede et ret fedt growl til flere sange.
Energien blev dog højere, og bandet fik også publikums energi at føle, når de bad os klappe, danse og lave wall of death.
Forsangeren sørgede også for, at vi fik grint lidt, som da han råbte ud: “wakey wakey Copenhackey!” inden de igen satte rocken i gang, så alle kunne hoppe.
Holding Absence var en lettere blandet oplevelse, som vi også var flere, der mente, burde havde været første band.
De har styr på deres ting, men virkede på en måde lidt kedelige.
Electric Callboy
Braa braa braaa… bang!
Også til aftenens hoved akt, de tyske Electic Callboy, som gennem de sidste par år har banket deres navn (før skiftet fra Eskimo Callboy) ind i alles bevidsthed.
Gruppen har blandet metal og techno til noget, der kaldes Electronicore, som man hurtigt ville tænke, ikke kan lyde godt.
Men som vi har set efterhånden flere gange også med andre grupper, så passer de to bare perfekt sammen og kan i den grad lave en fest!
Til denne fest var der dog en ændring, som man kunne frygte, ville være et problem for bandet.
Den ene forsanger måtte tage hjem til Tyskland, da hans kone fødte før tid.
Men denne frygt blev bragt helt og aldeles til skamme, for den anden forsanger kan uden problemer synge for tre!
Det blev faktisk til flere musikalske overraskelser.
For under koncerten spillede bandet bla. Et kort stykke, fra Enter Shikaris ikoniske “Sorry You’re Not a Winner”. Som ganske få klappede til…
Men også Darudes “Sandstorm” blev spillet som en trommesolo, der virkeligt satte gang i dansen.
Og sidst men ikke mindst fik vi endnu engang bevist, at metalfolk har guilty pleasures.
For forsangeren forklarede, at de ville spille et akustisk nummer, som han kunne garantere, at 99 % af publikum ville kende.
Hvilken sang var der tale om?
Backstreet Boys “I Want it That Way”. Ja, den blev spillet, med alle i publikum skrigende med på lyrikken.
Tænk at en hitmaskine som Electric Callboy også spiller covers.
De gik i hvert fald ikke ned på sange, som fik alle til at synge og danse.
Om det så var slagermusik, rendyrket techno eller brutale breakdowns, så var der ingen, som stod stille helt fra scenekanten til bagvæggen og endda balkonen.
Alle stod så pakket og dansede, så mindre folk blev løftet af dem omkring dem og taget med rundt på gulvet.
Den energi, som blev givet på denne aften, kan ikke sammenlignes, hold da kæft, en fest!
Mark Stoumann bringer et større galleri fra aftenen her:
