Men først lidt om dem, som varmede vores led op:
Future Palace
Første band denne aften var berlinske Future Palace.
Denne melodiske metaltrio gjorde ret hurtigt et stort indtryk på alle i salen.
Selvom de kun havde en guitar, en på tromme og så forsangerinden, så var lyden gevaldig og gennembrydende.
Helt fra første nummer, sørgede forsanger, Maria for, at alle deltog.
Dette er imponerende, når man tænker på, at de stadigt er relativt ukendte.
Men de fik alle i den udsolgte Amager Bio-sal til at hoppe, klappe, danse og synge på forsanger Marias kommando.
Men hvordan sang hun så?
Maria sang primært med en ren vokal, men imponerede også, da hun engang imellem skiftede til korte growl-stykker.
Perfekt udførte hæse, dybe og grumme growls, som gjorde publikum endnu vildere.
De fortalte, at det var, anden gang, at de spiller i Kbh.
Men jeg er ikke i tvivl om, at det er langt fra den sidste.
Uden tvivl var vi flere i Amager Bio, som nok mente, at de var aftenens bedste opvarmning.
Holding Absence
Så til aftenens anden akt, nemlig den britiske rockgruppe Holding Absence.
Gruppen, som siden 2015 har sat sit præg på rockscenen, startede lidt langsomt ud med et relativt roligt nummer.
Det er lidt ærgerligt, når alle var oppe at køre efter Future Palace.
Gruppen var desværre også ramt af lydproblemer på guitaristens mikrofon, som var alt for lav og først kom ordentligt op, da det næsten var for sent.
Dette var surt, da guitaristen leverede et ret fedt growl til flere sange.
Energien blev dog højere, og bandet fik også publikums energi at føle, når de bad os klappe, danse og lave wall of death.
Forsangeren sørgede også for, at vi fik grint lidt, som da han råbte ud: “wakey wakey Copenhackey!” inden de igen satte rocken i gang, så alle kunne hoppe.
Holding Absence var en lettere blandet oplevelse, som vi også var flere, der mente, burde havde været første band.
De har styr på deres ting, men virkede på en måde lidt kedelige.
