Selskabet fejlede som sædvanlig ikke noget, og efter en lille pause var jeg næsten ikke øm i nakken mere.
Broder
Denne duo består af Jesper Bagger Hviid og Erik Bagger Hviid. De har 2 albums bag sig Tøbruddets Fald (2018) og Skarpretterfossilet (2023). Musikalsk skal vi ud i en bastardmix af black death og sludge. Det kan godt gå hen og blive spændende.
Der er en dejlig skramlet lyd over Broder og begge vokaler akkompagnerer hinanden godt. Særligt i den groovede del rammer de med deres instrumentale stykker en fantastisk rytme, jeg med det samme er fan af. Der er både tempo og teknik her og også deres knaste-punk og sludge-elementer, giver det hele en ekstra vred følelse.
En smule røg og rødt lys giver et simpelt sceneshow, men selv uden de store teatralske elementer, får Broder flere til at ryste håret oppe foran. Jeg selv kommer tidligt i gang med headbanger-gymnastikken. Det havde jeg alligevel ikke regnet med. Der er en flot variation i musikken der på trods af den nogle gange ligefremme opbygning alligevel giver den en uforudsigelig kant.
Et enkelt nummer skal tages forfra, men den slags sker jo. Trommerne formår at være interessante hele vejen igennem og selv om ikke hele rummet nødvendigvis har samme oplevelse som mig, så tror jeg at de rå melodier alligevel har fanget et par nye fans udover undertegnede.
Jeg holder bestemt øje med Broder i fremtiden.
Cadaveric Incubator
Dannet i 2005 i Finland består denne death grind orkestertrio af Necroterror (guitar, vokal), Pentele (trommer) og Noisehunter (bas). I bagagen har de 2 demoer, 5 splits og 2 fuldlængde albums, Sermons of the Devouring Dead (2017) og Nightmare Necropolis (2021). Jeg har aldrig hørt om bandet før, men hvis det kan følge lidt med på forrige duo, så kan det her ikke gå helt galt.
Lys-showet er i denne omgang skruet ekstra op, hvidt og rødt lys blinker næsten helt ukontrolleret i visse sektioner, men dette skal sammen med endnu mere røg vise sig at passe godt til næste death metal-ret.
Vi begynder med en taktfast start over i noget old school død. Jeg har forventninger efter at festen er startet tidligt med Broder. Necroterror har nogle vilde crazy eyes og en god dyb vokal, der er helt utydelig på den helt rigtige måde. Der er virkelig energi hos Caderic Incubator og med deres grind inspirerede musik har den skøn simpel opfindsomhed. Soloerne er dræbende seje og blastbeatsene er pokkers præcise. Bassen står også flere gange frem i lydbilledet, uden at det fjerner fokus fra den samlede oplevelse.
For netop hele pakken gør at nu kan publikum ikke længere stå stille og moshen kommer for alvor i gang nede på gulvet. Det hele er tight som bare fanden og bandet har for alvor fået fat i os , således at der nu også stage dives og foran hersker der grov kontrolleret kaos.
Det ser jeg alligevel ikke ofte til disse arrangementer, ofte har folk det med at stå lidt stille til ERDM og nikke med hovedet uden de store bevægelser. Ikke i aften! Der er da også lidt flere unge mennesker til stede end normalt opfanger jeg. De har det jo med at have lidt mere dødsforagt end den ældre generation.




