Anmeldelse af: Orange Goblin, Pandæmonium, Copenhell. 22. juni 2019.
“It’s a long way to the top if you wanna rock n’ roll”
Foto: Guillaume Blanjean
Sådan starter vi koncerten ud med fællessang til givne nummer fra AC/DC, inden Orange Goblin går på.
Efter en god gang fællessang fra publikum træder bandet på scenen, og her er kæmpen og forsanger, Ben Ward, klar til at råbe folk op og give publikum en fed dag med sin dybe og slagkraftige latter!
De starter ud med at spille et godt og solidt rock n’ roll-nummer med fart på, så her står jeg som anmelder og tænker – jamen, var de ikke et stoner rock-band? Jo, Orange Goblin er et stoner rock-band, hvilket de så også bevidste senere hen i settet. Orange Goblin er lidt et miks af Black Sabbath, Motörhead og AC/DC, men bare med helt ny og lækker lyd.
Jeg vil sige det sådan her: at stå i den varme sol med en kold øl i hånden blandt venner og så høre en gang fed stoner rock, som Orange Goblin leverede det, så står man og tænker på hvor godt deres musik vil passe til en havefest eller en gang ølhygge på havnen med vennerne, deres musik er i bund og grund en god undskyldning for at drikke øl med vennerne.
Ben Ward nævner Lemmy Kilmister et par gange undervejs og har tidligere udtalt, at han har en stor kærlighed for gamle Motörhead-sange. Så derfor blev der også spillet et par sange til ære for den såkaldte gud, Lemmy Kilmister.
Skal jeg smide et par ord mere på denne koncert, så har det været en koncert, der har givet Copenhells publikum en endnu større lyst til en lys og iskold fadøl og ren råhygge med vennerne!
Guillaume har fanget et lækkert galleri med bandet herunder:
